Byrådet i Ikast-Brande Kommune traf i sidste uge en markant beslutning og satte al vedvarende energiplanlægning på pause, heriblandt et par fremskredne vindmølle- og solcelleparker og et biogasanlæg.

NB-Forsyning & Klima har interviewet borgmester Ib Lauritsen (V) om, hvad der ligger til grund for pausen.

En medvirkende årsag er, at Ankestyrelsen i januar skrev rundt til alle kommuner for at gøre dem opmærksom på, at de statslige myndigheder er på vej med en ny vejledning, der vil begrænse kommunernes mulighed for at stille særkrav til udviklere af energiprojekter.

Ankestyrelsens fokus på særkravene udspringer af pres fra Green Power Denmark. Sidste år greb Ankestyrelsen ind over for en model fra Tønder Kommune, og på interesseorganisationens liste med eksempler står Ikast-Brande Kommune, fordi kommunen stiller udvidede afstandskrav til bymæssig bebyggelse og vil sikre forhøjet erstatning til boligejere inden for 5-6 gange møllernes højde.

"De er sat op ud fra nogle ønsker om, at udviklerne skal tilgodese naboerne," siger Ib Lauritsen om baggrunden.

"Hvis Green Power Denmark får medhold i, at der ikke kan stilles krav, er det jo en ny situation. Og så synes jeg, at vi skal have nogle nye snakke med hinanden om, hvad så vi skal gøre," forklarer borgmesteren om begrundelsen for pausen.

Han understreger, at Ikast-Brande Kommune kun har lavet anbefalinger.

"Vi har ikke stillet krav, men har anbefalet udviklerne at tage højde for det (kommunens ønsker, red.)".

Underforstået, at det ville gøre projekterne nemmere at få igennem i byrådet?

"Ja, det var i hvert fald min tanke. Hvis udviklerne ovenikøbet gør de ting, så må vi kigge velvilligt på det, fordi de så har bestræbt sig på at lave et godt projekt."

Vindmølleparken, der er sat pause sent i processen, blev planlagt ved Kratlund sydvest for Brande og skulle bestå af ni 150 meter høje møller med en samlet kapacitet på op til 45 MW. Udviklerne European Energy og Hofor Vind, som ifølge Ib Lauritsen er gået med på de betingelser, som Green Power Denmark problematiserer.

"Det har vi sådan set aldrig diskuteret. De har bare fuldt ud indfriet dem."

Afhænger af Ankestyrelsen

Hvis Ankestyrelsen blåstempler Ikast-Brande Kommunes tilgang, vil kommunalbestyrelsen tage punktet om den endelige vedtagelse af plangrundlaget for de ni vindmøller op igen, forventer Ib Lauritsen. Hvis særkravene bremses, som Plan- og Landdistriktsstyrelsen lægger op til i udkastet til en ny vejledning, kræver det en mere grundlæggende drøftelse i byrådet af, hvilken form for VE-udbygning politikerne vil være med til, mener borgmesteren.

En solcellepark på 105 hektar og et biogasanlæg er også omfattet af pausen. At Venstre og Socialdemokratiet, der sammen har flertal, ønsker en pause, handler også om skiftende synspunkter i partierne. I Dansk Folkeparti har man på det seneste talt for at prioritere ét stort energianlæg - måske i form af en statsligt udpeget energipark - og stoppe planlægningen af de øvrige.

"Det kunne være en statsligt udpeget energipark, og hvis byrådet fremover kun vil have én i Ikast-Brande Kommune, er det jo en ny virkelighed i forhold til, at vi kunne have arbejdet med to-tre forskellige mindre projekter," siger borgmesteren.

Usikkerheden om, hvorvidt der kan skaffes bred politisk opbakning til de projekter, der blev igangsat for flere år siden, spiller ind på flertallets pause, der skal vare valgperioden ud.

"Det er faktisk svært at være i politisk. Vi kunne begynde at sige, om noget kan vedtages med én stemmes flertal eller stemmes ned med én stemmes flertal - og begge dele er jo ikke særligt hensigtsmæssigt," siger Ib Lauritsen, som lægger op til, at energiplanlægningen kan genoptages i 2026.

"Så er der nogle nye politikere til at tage en drøftelse. Det må vi starte op med så hurtigt som muligt efter et valg," lyder anbefalingen fra V-borgmesteren.

Har jeres pause også noget at gøre med, at det er ubelejligt at vedtage VE-projekter i månederne op til et valg?

"Man kan sige mange ting om årsagen. Men lad os nu antage, at man vedtog en plan, hvor der blev rystet på hånden fra nogen, og den blev vedtaget med én stemmes flertal. Det synes jeg ikke er god politik, når vi har haft andre aftaler om, hvordan vi ville arbejde."

Hvad synes du om Green Power Denmarks rolle og deres kamp imod kommunale særkrav?

"Jeg er både for og imod. Hvis nu man siger, at man godt kan stille særkrav; hvor drastiske kan særkravene være? Og hvilken margen arbejder man med? Hvornår kan man kræve, at naboerne får mere kompensation, og hvor meget? Jeg tror egentlig, at det er kærkomment, at vi får en snak om, hvad man kan stille krav om".

Læs en større artikel på NB-Forsyning & Klima, som vil følge sagen tæt de kommende måneder.