Chikane på sociale medier, borgere der møder op på private adresser og trusler mod ansatte og deres familier. 

I sommer trådte en ændring af offentlighedsloven i kraft, så myndigheder nu må undtage navne i anmodninger om aktindsigt, hvis de vurderer, at der er chikanøse motiver.

Advokat og partner i Horten med speciale i offentlig ret, Rikke Søgaard Berth, byder tilføjelsen i offentlighedsloven velkommen og peger på, at den ligger det rigtige sted mellem borgeres retssikkerhed og beskyttelse af ansatte i det offentlige. Dog sikrer tilføjelsen ikke altid alle offentligt ansatte.

"Hensigten med den her bestemmelse er at sætte et værn op omkring de offentligt ansatte, som er blevet mere udsatte i vores verden med de teknologiske muligheder og den kommunikationsform, der er i dag, end de nødvendigvis var tidligere. Det dur ikke rigtigt, hvis det er et ubehageligt sted at arbejde, fordi man ikke kan beskytte sine medarbejdere imod for eksempel chikane, når vi er afhængige af, at dygtige mennesker har lyst til at arbejde i den offentlige sektor," siger Rikke Søgaard Berth og tilføjer:

"Selvom vi fik en ny offentlighedslov i 2013, så er det en lov, der står på nogle noget ældre principper. I en verden, som vi har i dag, hvor vi har apps, hvor vi kan gå ind og se, hvem der har behandlet os på sygehuset, og man kan søge om aktindsigt på mail, så er der meget mere transparens. Samtidig er der måske også en mere hård tone på de sociale medier."

Tryghed i arbejdstid og fritid

Netop hensigten om at give de offentligt ansatte tryghed var også en helt central del af denne tilføjelse, da den blev foreslået tidligere på året. Lovændringen blev allerede foreslået tilbage i 2022, og efter flere processer med høringer blev den vedtaget i maj 2024 og trådte i kraft i juli.

Da justitsministeren Peter Hummelgaard (S) foreslog tilføjelsen, var de ansattes trivsel helt central, og baggrunden var de stigende antal sager med chikane af offentligt ansatte, og at de bliver opsøgt privat.

“Offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge både på arbejdet og i fritiden. Det vurderes samtidig at være af stor betydning for offentlige myndigheders mulighed for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, at medarbejderne oplever, at der tages hånd om deres tryghed,” lød det i lovforslaget fra februar, som altså nu er gældende.

Konkret tilføjes det så i lovteksten, at hvis en anmodning om aktindsigt har “retsstridige" eller "chikanøse” hensigter, kan der gives afslag. Det betyder, at blandt andet partsaktindsigter, altså for eksempel borgeres anmodninger om indsigt i egne sager, kan afvises, hvis den bærer præg af chikanøs karakter. 

Derudover er der en ændring i forhold til personalesager, “så der i videre omfang tages hensyn til offentligt ansattes tryghed ved vurderingen af, om den ansattes navn skal udleveres i forbindelse med en aktindsigtssag."

Justitsministeren fremhævede, at især personale i kriminalforsorgen, frontpersonale i kommunerne og medarbejdere inden for sundhedsområdet, herunder psykiatri, var særligt udsatte.

Sundhedspersonale ikke omfattet

Dog ser Rikke Søgaard Berth et hul i lovændringen, da de nye regler ikke kan beskytte alt sundhedspersonale i praksis.

Det skyldes, at når aktindsigtsanmodningen gælder for eksempel en patientjournal, så vil den falde under sundhedsloven, og der er denne lovændring fra offentlighedsloven ikke gældende.

"Jeg mener, at man bør få lukket det hul også. Ændringen gælder kun i offentlighedsloven, men man kunne ændre sundhedsloven, så det samme gælder der," siger hun og tilføjer:

"Det er jo i hvert fald lidt pudsigt, at man i lovforslaget henviser blandt andet til sundhedspersonale, når de ikke bliver beskyttet af reglen."

Anonymisering kan være et greb

Rikke Søgaard Berth fremhæver, at hun ikke foreløbigt kender til sager, som er afgjort med henvisning til tilføjelsen, og at der først bliver en tydelig praksis, når de første klagesager kommer, hvor blandt andre Ankestyrelsen og Folketingets Ombudsmand skal tage stilling.

Spørgsmålet om anonymisering arbejdes der allerede med mange steder, og debatten om navnebeskyttelse har været oppe flere gange.

Som NB-Kommune tidligere har fortalt, har flere jobcentre forsøgt med en grad af anonymisering af ansatte for at beskytte dem. NB-Beskæftigelse lavede i sommer en rundspørge til landets jobcentre, og en stor del kendte til sager om blandt andet chikane mod de ansatte.

Blandt andet forsøgte man nogle steder at løse problematikken ved at fjerne deres fulde navn på dørskilte og anbefalede medarbejdere at udelade sjældne mellemnavne og efternavne, som gør dem nemme at finde online.

Senest meldte FOA sig igen på banen med en undersøgelse, hvor mange af deres medlemmer svarer, at de oplever chikane og trusler, og ni ud af ti af medlemmerne synes, at navnebeskyttelse i arbejdet generelt er en god ide.