Jobcentrenes indsats har siden SVM-regeringens tiltræden i slutningen af 2022 ikke modtaget mange pæne ord i den offentlige debat. Sagsbehandlere er ligefrem blevet gjort til syndebukke.

De oplever blandt andet at blive hængt ud på sociale medier, få delt deres fulde navn, og fra tid til anden bliver ansatte endda udsat for psykisk eller fysisk vold.

Det siger flere kommunale beskæftigelseschefer i en rundspørge foretaget af NB-Beskæftigelse.

"Der er en hård tone på de sociale medier og vores medarbejdere nævnes ofte ved navn," konstaterer en jobcenterleder i NB-Beskæftigelses undersøgelse.

"Vi har oplevet en forråelse i tonen, både i det personlige fremmøde og på sociale medier, hvilket har medført, at flere sagsbehandlere har været nødsaget til at søge professionel hjælp, for at få bearbejdet oplevelserne," skriver en anden i en kommentar.

Flere peger på den politiske retorik fra Christiansborg som en direkte årsag.

"Centralt har politikerne talt os ned i mange år og cementeret deres mistillid med krav om, at vi arbejder med værdighedsmål. Selvom den største borgerutilfredshed, vi møder, er begrundet med centrale politiske beslutninger, der er truffet i forhold til ydelsesniveau, aktiveringskrav, sanktionsregler med videre. Det nærmer sig hykleri, når jobcentrene er blevet hængt ud for at levere på en politisk bestilt opgave. En opgave som vi har løst godt og loyalt," skriver en jobcenterchef.

Trusler fører i nogle tilfælde til sygemeldinger

NB-Beskæftigelse har blandt andet bedt 149 kommunale beskæftigelseschefer svare på, om sager med psykisk eller fysisk vold mod personalet har ført til sygemeldinger.

Blandt de 33 besvarelser vi fik retur, svarer hver tredje ja til, at psykisk eller fysisk vold har ført til sygemeldinger.

"Der har været enkeltstående episoder, som har ført til kortere sygemeldinger, eller ønsker om ikke at skulle have nogen kontakt med den truende borger. En typisk løsningsmodel er, at vi sætter to personer på opgaven, herunder typisk en leder som den ene person. Så minimerer vi risikoen for sygemeldinger," lyder det i en besvarelse.

"Heldigvis kun kortvarige sygemeldinger. Men oplevelserne sidder alligevel i kroppen, og de dukker op igen selv længe efter," skriver en anden.

"Det påvirker medarbejderne voldsomt, at medierne så ensidigt bringer enkeltsager frem, og på den måde er medierne fanebærer for en dagsorden om 'de dårlige jobcentre'. Det stemmer ikke overens med de undersøgelser vi selv laver i forhold til tilfredshed," skriver en tredje.

To jobcenterchefer skriver, at man har ansat vagter for at skabe tryghed blandt ansatte. De tilbydes også kurser i konflikthåndtering.

Anonymisering er et dilemma

I flere kommuner har man desuden indført initiativer med anonymisering af medarbejdere. Men det er en svær balancegang, fremhæver jobcentercheferne.

"Vi har for eksempel anonymiseret de skilte, der hænger i indgangen, så man kun kan se fornavne. I breve med afgørelser og lignende benytter vi fortsat hele navnet. Vi anbefaler dog medarbejdere at undlade mellemnavne eller kun benytte mellemnavne, hvis deres efternavne er let genkendelige," lyder det fra en jobcenterchef.

Andre ser dog ikke, at anonymisering er foreneligt med relationsarbejde.

"Det er den forkerte vej at gå. De ansatte skal altid fremstå menneskelige og som konkrete personer."

"Rigtig meget af det vi laver, er relationsarbejde, og det hænger ikke rigtig sammen med en anonymisering af medarbejderne. Indtil videre har vi valgt ikke at ændre den nuværende åbenhed. Vi udleverer fortsat visitkort med fulde navn og kontaktoplysninger," skriver en jobcenterchef.

I 2023 var det samlede antal politianmeldelser om krænkelser, trusler og fornærmelig tiltale mod offentligt ansatte på 3.160. Det viser en aktindsigt, NB-Beskæftigelse har søgt hos Rigspolitiet. Det har været umuligt at få svar på, hvor mange af anmeldelserne der har rod i jobcentrene.