
I Venstre er man parat til at kigge på alt, og mener ikke nødvendigvis at højere vederlag er tilstrækkeligt, siger gruppeformand, Lars Christian Lilleholt, til DR. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Et år til valget
66 procent af byrødder: Vederlag matcher ikke indsatsen – partier åbne for justeringer
Partierne har svært ved at tiltrække nok dygtige politikere til kommunalpolitik. Og med et år til næste valg peger blandt andre SF og radikale på, at vederlagene kan forhøjes.
Udgivet: 19/11/2024
Flere partier oplever, at det er svært at tiltrække de rigtige og kvalificerede kandidater til kommunalvalget om et år. Nu mener flere partier, at vederlagene bør forhøjes.
Som NB-Kommune tidligere har omtalt, har DR lavet en rundspørge til landets byrådsmedlemmer og undersøgt, hvad de mener, er de centrale grunde til, at det er en udfordring at få nok dygtige politikere ud i kommunerne.
Rundspørgen blev sendt til 2497 byrådsmedlemmer i hele landet, hvoraf 1248 besvarede den.
Og her svarer 66 procent, at de mener, at vederlagene, som de får, ikke stemmer overens med den arbejdsindsats, som de lægge i byrådsarbejdet.
Højere vederlag, mere arbejde
Flere partier er nu åbne over for, at der bliver kigget på, om vederlagene skal være højere.
Lise Müller, næstformand i SF, mener, at et højere vederlag kan være et greb for at gøre kommunalpolitik mere attraktivt. For eksempel når arbejdsbyrden kan være så stor, at politikerne går på deltid, og dermed ned i løn, på det arbejde, som de har ved siden af det politiske.
Også i Radikale Venstre ser man muligheder i at gøre vederlagene højere - men arbejdet følger med.
"I mine øjne giver mere i løn mening, hvis man samtidig er villig til at sige, at så forventer vi også, at en byrådspolitiker bruger noget af deres helt almindelige 8-16 arbejdstid på byrådsarbejde. Så vi kan lægger møder der, hvor vi er friske i hovederne og ser det som et arbejde," siger Anne Heeager, landsforperson for Radikale Venstre til DR.
Den kommunale vederlagsvejledning
Efter § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse modtager kommunalbestyrelsesmedlemmer et fast vederlag.
I § 2, stk. 1, i vederlagsbekendtgørelsen er det bestemt, at det faste vederlag udgør 89.314 kr. årligt.
I kommuner med et indbyggertal på over 80.000 indbyggere udgør vederlaget dog 107.178 kr. årligt, og i Københavns Kommune udgør det faste vederlag 125.039 kr. årligt.
Læs nærmere i vederlagsvejledningen her.
Ikke nødvendigvis nok
Dog er forhøjelse af vederlag ikke nødvendigvis tilstrækkeligt for at gøre kommunalpolitik attraktivt. Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt, fortæller til DR, at partiet er klar til at se på flere faktorer.
"Vi er parate til at kigge på det hele. Men jeg tror umiddelbart ikke, at det alene er vederlag, det handler om. For mig at se handler det lige så meget om, hvordan kan vi få tingene til at hænge sammen i forhold til, at man kan have et arbejdsliv og et politisk virke i en kommunalbestyrelse samtidig," siger han.
Udover spørgsmålet om vederlag, blev byrådsmedlemmerne i DR's rundspørge blandt andet også spurgt til, om arbejdsmængden i den seneste valgperiode har været for krævende.
50 procent af de adspurgte svarede, at de er helt enige eller overvejende enige i, at "arbejdsmængden i byrådet generelt har været for krævende i den seneste valgperiode".
Sidst opdateret: 19/11/2024 - 09:50












































