Der venter kommunerne en stor opgave, når de nye kontanthjælpsregler skal implementeres i 2025.

Mandag samledes over 400 ledere og nøglemedarbejdere for Integrationstræf 24 med titlen 'Arbejdspligt – en ny ramme for indsatsen'.

I sin åbningstale lagde Morten Mandøe, cheføkonom i KL, ikke skjul på, at man gerne havde været den omdiskuterede arbejdspligt foruden. Det skriver NB-Beskæftigelse, som var til stede på Integrationstræffet.

"Det er ikke en blomst, der har groet i vores have. Men nu er den her, og derfor må vi fokusere på, hvordan vi kan arbejde med den konstruktivt i den kommende tid."

Lovgivningen forventes vedtaget i december gældende fra årsskiftet og med virkning fra 1. juli næste år, hvor arbejdspligten skal omfatte 13.000 borgere på landsplan.

Flere af oplægsholderne fokuserede blandt andet på, at kommunerne skal lære af erfaringerne, satse hårdt på virksomhedspraktik samt danskundervisning til anden etniske borgere, hvis målet om beskæftigelse skal nåes.

I kontrast til frisættelse

Dog står arbejdspligten på papiret i kontrast til regeringens ambitioner om frisættelse, afbureaukratisering og en mere tillidsbaseret tilgang i beskæftigelsesindsatsen. Det erkendte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) på Integrationstræffet.

"Det er klart, at arbejdspligten ikke kan betegnes som tillidsbaseret. Det er et system, hvor der er nogle meget skarpe kanter i forhold til, hvad man kan gøre, og hvad man ikke kan gøre. Jeg forstår sådan set godt kritikken," lød det fra ministeren.

Kaare Dybvad Bek mener, at kritikken minder om den parallelsamfundspakken, som blev vedtaget i 2018 af et flertal i Folketinget, modtog. Ifølge ministeren har den siden bidraget til en reducering af parallelsamfund og øget integration

"Så KL og kommunerne skal også huske på den erfaring. Nogle gange er det rigtigt nok, at man på Christiansborg laver noget, der er meget firkantet. Men det er også en del af det, som virker," bemærker Kaare Dybvad Bek.

Han mener kun, det er positivt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der forventes at blive omfattet af arbejdspligten, for nylig blev nedskrevet fra 22.000 til 13.000.

"Det er jo et tegn på, at der er flere, der er kommet i arbejde, siden vi indgik aftalen. Alligevel tror jeg stadig, der er en gruppe af forholdsvis ressourcestærke borgere, som af kulturelle årsager ikke er en del af vores arbejdsmarked. Det er dem, vi gerne vil have med ind i det fællesskab, det også er at være på en arbejdsplads," siger Kaare Dybvad Bek til NB-Beskæftigelse.

Læs nærmere om arbejdspligten og en oversigt over gode råd til kommunerne fra Integrationstræffet på NB-Beskaeftigelse.dk.