"Jeg tror også på, at vi kan gøre det billigere end i dag, men på nogle områder er jeg bange for, at besparelserne vil gå ud over vores faglighed og vores mulighed for at hjælpe borgerne godt på vej. De besparelser vil komme med en pris."

Sådan lyder det fra borgmester for beskæftigelse og integration i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V).

Reaktionen kommer ovenpå gårsdagens præsentation af beskæftigelsesreformen, hvor regeringen sammen med aftalepartierne har fundet besparelser på i alt 2,7 milliarder kroner på området. Det har fået en række aktører til at råbe op om, at reformen ikke tilgodeser borgerne og de ansatte.

Den københavnske borgmester frygter, at reformen vil resultere i større arbejdsbyrde hos sagsbehandlerne.

"Med aftalen er der en stor risiko for, at sagsbehandlerne på ”udsatteområdet” vil få højere sagsstakke på deres skrivebord. Det bekymrer mig. Vi har netop i København gjort det modsatte – brugt penge på at mindske antallet af sager pr. sagsbehandler. Det bliver sværere nu," siger borgmesteren, og tilføjer at han velkommer den frisættende del af reformen:

"Vores jobcentre er druknet i regler, proceskrav, sagsgange og opfølgninger. Nu kan de fokusere på det, det hele handler om: At hjælpe borgerne i job og uddannelse."

Socialrådgiverne: Unge og udsatte svigtes

Socialrådgiverne advarer kraftigt mod besparelserne i reformen.

"Socialrådgiverne og vores faglighed er afgørende i beskæftigelsesindsatsen, men besparelserne vil give os ringere forudsætninger for at gøre den forskel, som vi brænder for. Syge og udsatte borgere svigtes, når der ikke længere er tid og ressourcer til at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, og jeg frygter, at flere vil ende på førtidspension," siger Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, i en pressemeddelelse.

Signe Færch tror ikke, at aftalens intentioner, kan blive til virkelighed:  

"Det er positivt, at man vil give socialrådgiverne frihed til at gøre det, der gavner borgerne. Men når færre medarbejdere skal hjælpe et stigende antal borgere, så vil der ikke være tid til at lave de gode, individuelle forløb for borgerne. Vi frygter, at de mest udsatte borgere bliver tabt, når der ikke længere er medarbejdere til at gribe dem," siger hun.

Samtidig fremhæver hun en rundspørge som foreningen har lavet til socialrådgiverne, hvor ni ud af ti advarer om negative konsekvenser ved reformen.

HK Kommunal: "Tom skal"

I HK Kommunal hilsen man regelforenklingen velkommen, men frygter samtidig, at besparelserne vil ramme de ledige negativt.

"Det er på høje tid, at vores medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen bliver sat fri for unødige regler og dokumentationskrav, men når man samtidig fjerner mange af de værktøjer, medarbejderne har til rådighed, bliver frisættelsen mest af alt en tom skal uden væsentligt indhold," siger HK Kommunals næstformand, Kasper Ejlertsen, i en pressemedelelse.

"En sådan nedskæring kan ikke undgå at efterlade en masse ledige og sygemeldte borgere tilbage på perronen. Jeg tænker blandt andet på den planlagte rundbarbering af funktioner som vejledere, mentorer og virksomhedskonsulenter. Al erfaring viser, at netop denne form for håndholdt indsats virker – især for mere udsatte borgere. Jeg ser frem til, at man ved de kommende økonomiforhandlinger eller senest med finansloven får elimineret de værste vildskud," tilføjer Kasper Ejlertsen og fremhæver, at samarbejde med virksomhederne bør prioriteres og at reformen bør indfases gradvist over fire år.

A-kasserne skal have mere ansvar

En del af reformen er, at A-kasserne kan få ansvaret for de ledige i en måned længere, nemlig i fire måneder. Men 3F, som repræsenterer en kvart million medlemmer, mener ikke, at det vil gavne de ledige.

I en pressemeddelelse kommer 3F med en reaktion på reformen, som bliver kaldt skuffende.

"Det er uforståeligt, at regeringen ikke har fastholdt sit løfte om permanent at styrke a-kassernes rolle," siger Eva Obdrup, forretningsfører i 3F’s a-kasse.

"Regeringen kunne spare et trecifret millionbeløb, hvis vi fik ansvaret for de arbejdsparate ledige i seks måneder eller mere. Og de ledige kunne få hurtigere og bedre tilgang til arbejdsmarkedet, som a-kasserne kender langt bedre end jobcentrene. Der er intet behov for nye forsøg," siger Eva Obdrup.

Også Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, bl.a. med ansvar for beskæftigelsesindsatsen, er utilfreds med aftalen.

"Aftalen er et kompromis, der hverken gavner de ledige eller virksomhederne. Nu skal vi håndtere 98 forskellige arbejdsmarkedspolitikker. Det strider mod al logik og fornuft," siger han.

Også FOA, som har 166.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger, retter kritik af reformen og vil også give mere ansvar til a-kasserne.

"Det er mig helt ubegribeligt, at regeringen og aftalepartierne afviser a-kassernes gode tilbud om at løfte mere ansvar. A-kasserne kender om nogen de arbejdsløse og arbejdsmarkedet i lokalområdet. De kan hjælpe dem videre i arbejdslivet. I stedet indfører man bureaukratiske forsøgsordninger, og åbner for aktører, der mangler det kendskab til arbejdsmarkedet som a-kasserne har," siger fagpolitisk ordfører i FOA Helena Mikkelsen, som også er kritisk over, at man sparer på indsatsen overfor de unge.

Også Akademikerne, som repræsenterer en halv million, mener, at reformen bør satse mere på a-kasserne.

"Det er positivt med langt flere forenklinger - desværre også lidt færre fremskridt end håbet. Vi støtter selvfølgelig fuldt og helt, at der i beskæftigelsesindsatsen bliver færre værdiløse krav om proces og dokumentation. Og det er virkelig godt med flere midler til investeringer bl.a. i seniorer. For der findes et stort arbejdsudbudspotentiale i at få ledige seniorer i job hurtigere end i dag. Men jeg er dog også bekymret fordi den nye indsats ikke fremtidssikrer flexicurity-systemet, som i høj grad hviler på, at lønmodtagerne oplever det attraktivt at være i en a-kasse," siger administrerende direktør, Sofie Nilsson.