Både beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V)erkender blankt, at det er politikerne på Slotsholmen, der har skabt det omfattende bureaukrati, som de nu forsøger at bryde ned.

Både beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V)erkender blankt, at det er politikerne på Slotsholmen, der har skabt det omfattende bureaukrati, som de nu forsøger at bryde ned. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Ministre erkender: Har selv skabt bureaukratiet på jobcentre

Ministre erkender, at det er politikerne på Slotsholmen, der har skabt det omfattende bureaukrati på jobcentrene. Bureaukrati, som man nu vil afskaffe en del af.

Udgivet: 10/04/2025

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Selvom ansvaret for det omfattende bureaukrati på beskæftigelsesområdet ligger på Slotsholmen, så ender de mange fyresedler, som den nye reform vil føre med sig, ude hos de ansatte i kommunerne.

Det lagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ikke skjul på ved præsentationen af den nye store beskæftigelsesreform i går.

"Vi fjerner en massiv mængde af regler, vi afbureaukratiserer og frisætter. Det er en kæmpe reform, det her. Det er ikke nemt for politikere at gøre det, vi har gjort i dag . Det er ikke noget, vi ofte gør, nemlig at stoppe med at styre - og stoppe med at bestemme," lød det fra ministeren som klart erkendte, at det netop er skiftende regeringer og Folketinget, som har indført alt bureaukratiet.

"Vi rydder op i regler og bureaukrati og særbestemmelser og krav om bestemte indsatser. Det her er ikke bare en almindelig rengøring. Det er en grundig, grundig hovedrengøring, vi laver. Det er jo et system, der er skabt af politikere over en årrække," erkendte økonomiminister Stephanie Lose (V).

Beskæftigelsesministeren kunne dog ikke præcist oplyse, hvor mange af de berømte små 30.000 sider regler som i dag styrer beskæftigelsesområdet, skal afskaffes. I stedet lød det fra ministeren:

"Det vi gør er dybest set at skubbe det hele til side. Og starte fra et blankt papir og lave en ny hovedlov. Og det er det vi går i gang med nu. Jeg tør ikke spå på hvor mange sider den bliver på. Men jeg kan i hvert fald sige at det at gå fra 13 til 5 målgrupper."

Sidst opdateret: 10/04/2025 - 10:16

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]