Det er ikke kun i kommunerne, at man forbereder sig på de kommende økonomiforhandlinger. Også i regionerne gøres der klar – og her efterspørges der særligt nye midler til at styrke sundhedsvæsenets beredskab mod kriser som pandemier, cyberangreb og forsyningssvigt.

Med henvisning til stigende global usikkerhed og erfaringerne fra Covid-19-pandemien, opfordrer Danske Regioner regeringen til at afsætte midler til nationale beredskabslagre, øget forsyningssikkerhed og digitalt forsvar. Regionerne kalder det en samfundsopgave at ruste sundhedsvæsenet til at modstå fremtidige kriser.

"Det er en samfundsopgave at gøre sundhedsvæsenet mere robust, når vi lever i usikre tider," siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), og tilføjer:

"Det kræver store nationale investeringer at sikre, at vi i en ekstraordinær krise har adgang til fx medicin, værnemidler og strøm – og det ansvar rækker langt ud over det regionale niveau."

Covid-19 viste sårbarheden

Ifølge Danske Regioner viste Covid-19-pandemien med al tydelighed, at sundhedsvæsenets afhængighed af globale forsyningskæder gør det sårbart. Hospitalerne har i mange år været drevet med fokus på effektivitet og netop-in-time-leverancer – men den strategi har en pris i en krisetid.

Organisationen peger på behovet for at etablere robuste beredskabslagre, sikre bufferkapacitet og understøtte dansk produktion af kritiske lægemidler, særligt inden for områder som anæstesi, kirurgi og intensivbehandling.

"Vi køber præcist det, vi skal bruge, og har ikke store lagre. Men den effektivitet gør os meget afhængige af omverdenen," siger Anders Kühnau.

"Det er på tide, at vi som samfund tager ansvar og sikrer, at vi i en krise ikke står uden adgang til det mest nødvendige."

Cybertrusler giver nye krav

Regionerne advarer også om, at truslen ikke kun kommer i form af fysiske forsyningssvigt. I 2024 hævede Center for Cybersikkerhed trusselsniveauet for både kriminalitet og aktivisme rettet mod det offentlige it til henholdsvis meget høj og høj. Der er allerede eksempler på alvorlige angreb i sundhedsvæsenet i både Norge, Sverige og England.

Det får Danske Regioner til at kræve yderligere investeringer i it-sikkerhed, som de ikke mener, regionerne kan løfte alene.

"Dansk sundhedsvæsen er et af verdens mest digitale. Det er et fælles anliggende at sikre vores system mod hackerangreb," siger Kühnau, og understreger, at det også kræver nationale midler.

Klar forventning til økonomiforhandlingerne

Udmeldingerne fra Danske Regioner skal ses i lyset af de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og regionerne. Her bliver beredskab og sikkerhed formentlig et vigtigt tema, og regionerne lægger ikke skjul på, at de ønsker ekstra finansiering til både fysiske lagre og digitale investeringer.

"Når kriserne kommer, er sundhedsvæsenet helt centralt. Men det kræver politisk vilje og investeringer at sikre, at vi er klar," lyder budskabet fra regionernes formand.