Tonni Hansen har været en tur forbi social- og boligministerens kontor.

Tonni Hansen har været en tur forbi social- og boligministerens kontor. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Borgmester har stået skoleret på ministerkontor

Efter møde med social- og boligministeren kan Langelands borgmester vende retur til sine kommune med et tilbud om sagsbehandlingshjælp og en opgave med at finde flere penge til familieafdelingen.

Udgivet: 21/01/2025

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Mandag aften måtte Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) en tur forbi social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor, hvor han skulle redegøre for den fortsat manglende retsikkerhed i sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling.

Det skriver TV2Fyn.

Ifølge borgmesteren blev der 'gået lidt til stålet' under mødet, som ministeren indkaldte til tilbage i december, og han fortæller, at ministeren har en forventning om at kommunen får løst problemerne i familieafdelingen.

"Vi må konstatere, at den sagsmængde, vi har i øjeblikket, er steget mere, end det vi kan levere, med det personale vi har. Så der er ikke andet at gøre, end at vi i kommunalbestyrelsen skal drøfte, hvordan finder vi ekstra ressourcer," siger Tonni Hansen, der lovede ministeren at gøre sit bedste for at løse problematikken, til TV-stationen.

Mødet bød også på en håndsrækning til Langeland Kommune i form af et tilbud om hjælp til at løse de mest komplicerede sager. Samtidig opfordrede Sophie Hæstorp Andersen også til, at kommunen søger samarbejde til sagsbehandlingen på børneområdet hos andre kommuner.

I december afslørede ministeren i forbindelse med et samråd, at hun arbejder på at gøre det muligt at tvinge problemfyldte kommuner til tværkommunale samarbejder med mere ressourcestærke kommuner.

Fik du læst?

Minister søger lovhjemmel: Vil tvinge kommuner til tværkommunalt samarbejde

Sidst opdateret: 21/01/2025 - 10:50

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]