Regeringen har netop fået flere af rammeaftalens initiativer igennem. Formålet er blandt andet at bruge pengene bedre.

Regeringen har netop fået flere af rammeaftalens initiativer igennem. Formålet er blandt andet at bruge pengene bedre. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix (arkiv)

Handicapaftale skal give kommunerne bedre styring med økonomien

Regeringen er enig med Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale om at gennemføre tre af rammeaftalens initiativer. Flere initiativer glimrer dog også ved deres fravær.

Udgivet: 21/01/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Tre af rammeaftalen på handicapområdets initiativer bliver nu til virkelighed.

Regeringen er sammen med rammeaftalepartierne Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre blevet enige om at udmønte følgende initiativer:

  • Effektiviseringen af socialtilsynet, der skal være mere risikobaseret.
  • Beløbsgrænse for alternative botilbud på 10 procent.
  • Nye regler for ægtefæller i botilbud med et varsel på tre måneder ved dødsfald.

Initiativerne skal blandt andet være med til at give kommunerne bedre økonomisk styring med det specialiserede socialområde.

Det skal ske ved, at kommunerne bruger færre ressourcer på tilsyn, kontrol, dokumentation og bureaukrati.

Tilbage i foråret 2024 indgik regeringen en bred rammeaftale på handicapområdet.

Indtil nu var det dog kun revisionen af magtanvendelsesreglerne, der var blevet gennemført, men det laver regeringen og et flertal i Folketinget nu om på.

Effektiviseringen af socialtilsynet dækker over, at socialtilsynet skal have en mere risikobaseret tilgang. Politikerne fjerner kravet om et fast årligt tilsyn i alle tilbud, mens socialtilsynene i stedet skal fokusere på de brodne kar.

Alle tilbud skal stadig have tilsynsbesøg mindst hvert tredje år. Plejefamilier skal have tilsynsbesøg mindst hvert andet år.

Politikerne har også besluttet at undersøge, hvordan man kan komme snyd og svigt på sociale tilbud til livs. Her skal der blandt andet ses på regler om karens, økonomiske tilsyn og krav til ledere og ejere på botilbud.

"Borgerne har ikke mærket, at udgifterne på det specialiserede socialområde er steget med milliarder. Der bliver brugt flere penge, men vi bruger dem forkert. På for meget kontrol, dokumentation og bureaukrati. Vi bruger eksempelvis i dag alt for mange ressourcer på at føre tilsyn, der ikke skaber nogen værdi – og som ikke opdager brodne kar," siget social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Nu effektiviserer vi socialtilsynet og lægger det om, så det vil få et større fokus de steder, hvor der er problemer. Og jeg er særligt glad for, at vi samtidigt sætter et arbejde i gang, der skal stoppe snyd og svigt på tilbuddene."

Beløbsgrænse og nye regler for ægtefæller i botilbud

De to andre initiativer drejer sig om forhold på botilbudsområdet.

Med beløbsgrænsen for alternative tilbud ændrer politikerne reglerne, så den ret borgeren, der er visiteret til et botilbud eller botilbudslignende tilbud, har til frit at vælge et alternativt tilbud i en anden kommune, fremadrettet kun omfatter tilbud, hvor udgiften for kommunen ikke bliver mere end 10 procent dyre. Det gælder frem til 2027.

Oprindeligt havde ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen foreslået en grænse på nul. Men det er ifølge De Radikales Lotte Rod særlig takket være aftalepartierne, at grænsen er blevet rykket op.

"Jeg er især tilfreds med, at jeg sammen med Konservative og Liberal Alliance er kommet af med den såkaldte 0-grænse, så borgere fortsat kan vælge selvejende og private tilbud, og vi i stedet gør tingene i den rigtige rækkefølge og starter med at sikre økonomisk og indholdsmæssig gennemsigtighed," siger hun i pressemeddelelsen.

Alligevel kan man læse i aftalen, at partierne er enige om at sænke beløbsgrænsen til nul, som led i indførelsen af en ny takstmodel. Her er udgangspunktet, at en ny takstmodel aftales, inden beløbsgrænsen på 10 procent bortfalder.

Dokumentation: Det står der i bilaget

Der indføres en beløbsgrænse på 10 pct. for meromkostninger for borgerens valg af alternative botilbud. Beløbsgrænsen på 10 pct. indføres fra lovens ikrafttræden til udgangen af 2027, hvor beløbsgrænsen bortfalder (solnedgangsklausul). Herefter gælder de nuværende regler. Aftalepartierne er enige om, at der parallelt oprettes en kontrolenhed, som i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren har ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud, og ønsket afvises, jf. bilag 1a.

Aftalepartierne er enige om, at partierne som led i indførelsen af en ny takstmodel vil sænke beløbsgrænsen til 0 pct., og at udgangspunktet er, at en ny takstmodel aftales, inden beløbsgrænsen på 10 pct. bortfalder. Dette skal ses i sammenhæng med det aftalte arbejde om en ny takstmodel, som skal skabe økonomisk gennemsigtighed – også på tværs af ejerformer – styrke sammenhængen mellem kvalitet og økonomi og forbedre kommunernes udgiftsstyring. En ny takstmodel skal sikre gennemsigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenlignelighed på tværs af tilbud.

Det andet initiativ drejer sig dødsfald på botilbud. I dag kan en borger blive boende på et længerevarende botilbud, hvis ægtefællen dør, selvom borgeren ikke har brug for støtte og behandling.

Det bliver ændret nu, så kommunen får mulighed for at pålægge ægtefællen eller partneren til den afdøde at skulle fraflytte §108-tilbuddet med et varsel på tre måneder.

Merudgiftsydelsen og takstloft glimrer ved deres fravær

Selvom det nu er lykkes politikerne at lande en aftale, der skal gøre området mere styrbart, er der dog også flere af initiativer, der glimrer ved sit fravær i den endelige aftale.

Ifølge NB-Socials oplysninger forhandlede politikerne nemlig også om en ny model for merudgiftsydelsen samt om indførelsen af takstlofter for kvindekrisecentre og herberger.

De initiativer fra rammeaftalen bliver dog ikke udmøntet denne gang.

Fik du læst?

Regeringen i kapløb med tiden for at lande afgørende handicapaftale

I et interview med NB-Social har ekspertudvalgsformand Torben Tranæs netop selv peget på merudgiftsforslaget som et, der hurtigt ville kunne mærkes økonomisk ude i kommunerne.

Fik du læst?

Efter Folketingets nølen: Her er fire lavthængende frugter i handicapaftalerne

DH: Et stort tilbageskridt

Hos Danske Handicaporganisationer tager formand Thorkild Olesen ikke godt imod aftalen:

“Det er endnu et stort tilbageskridt på handicapområdet, at regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre med en ny aftale nu blandt andet svækker tilsynene på landets bosteder og gør det stort set umuligt for mennesker med handicap selv at vælge, hvor de vil bo," siger han i en skriftlig kommentar.

Han peger blandt andet på den kritik, Danmark fik da vi som land var til eksamen i FN's handicapkonvention.

"Det sker i lyset af, at Folketinget har lempet for brug af magt over for mennesker med handicap, afsløringer om svigt på bosteder samt kras kritik af FN for tilbageskridt på handicapområdet. Jeg frygter, at den her spareøvelse får store konsekvenser for nogle af de mest sårbare mennesker.”

Læs aftalen her.

Sidst opdateret: 21/01/2025 - 11:27

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]