Den foreløbige historiske enighed i KL om kravene til et fremtidigt udligningssystem er, som KL-formand Martin Damm kalder det, maggieterningen af konklusionerne efter en lang række studiegrupper i borgmesterkredsen, hvor et meget stort antal borgmestre de seneste måneder har arbejdet med kommunernes finansiering.

NB-Økonomi gennemgår her de otte krav på bagrund af informationer fra en række kilder med kendskab til forløbet af borgmestermødet.

Et enkelt ud af otte punkt skabte debat og uenighed i borgmesterkredsen, men flere borgmestre føler sig trygge ved, at KL vil lande den et godt sted, så alle 98 borgmestre kan se sig i den endelige formulering.

KL kræver bred analyse:

• Der bør foretages en grundig og bred analyse af hele systemet. Ikke kun udvalgte områder.
• Arbejdet skal have en bred inddragelse af finansieringskilder og klarlægge årsager til forskelle i udgiftsbehov.

Begge krav betyder, at kommunerne kræver den bredeste og mest omfattende analyse af udligningssystemet siden kommunalreformen og måske endda siden midten af halvfemserne.

Selvom udkastet ikke nævner de enkelte finansieringskilder ved navn, så lægger formuleringen op til, at det både omfatter selskabsskat og formentligt også dækningsafgifter, som er de to store områder udenfor udligningen. Andre områder som kunne være omfattet er parkeringsafgifter, men i takt med at storbyerne fjerner bilerne fra gadebilledet og bygger P-kældre, så er det tvivlsomt, om det kommer med.

Forslag om dramatisk skærpet udligning røg ind i modstand

• Et nyt system skal sikre, at kommuner med nogenlunde ensartede skatteniveauer skal have nogenlunde ensartede muligheder for at levere service.
• Der skal ikke være 100 procent udligning, men forskellen mellem kommunerne må ikke blive for store.

Formuleringen, om at kommuner med ensartede skatteniveauer skal have nogenlunde ensartede muligheder for at levere service, var det mest vidtgående forslag.

Om det er bevidst eller ej, så ville den her formulering være en radikal ændring af udligningssystemet, for det ville i realiteten kræve tæt på 100 procent udligning, hvis eks. Gentofte med en lav skatteprocent og et meget højt beskatningsgrundlag skulle have lavere service end eks. Langeland med en meget høj skatteprocent og meget lave beskatningsgrundlag.

Det strider derfor også logisk mod punktet, om at der ikke skal være 100 procent udligning.

Men samlet set tegner de to punkter det sværeste punkt i udligningsdebatten, nemlig hvor stor ulighed, der må være mellem kommuner med meget høje indkomster blandt borgerne og kommuner med meget lave indkomster.

Der var ifølge NB-Økonomis oplysninger uenighed om netop det punkt på mødet, men det kommer næppe til at splitte borgmestergruppen. Årsagen er, at spørgsmålet om udligningsgraden er i kernen af den politiske del af en udligningsreform, hvor alle anerkender at kommunerne er så uenige, at den del nødvendigvis må overlades til Folketinget.

Ifølge NB-Økonomis kilder fremførte en borgmester fra Nordsjælland forgæves et gammelt forslag om, at borgernes rådighedsbeløb efter huslejeudgifter skulle inddrages i udligningen.

Grunden til at netop det hensyn aldrig har indgået i udligningen er, at forslaget har det logiske problem, at hvis man begynder at kompensere borgerne i en kommune for de høje boligpriser, så vil de afledte skatteforhøjelser eller serviceforbedringer blot få boligpriserne til at stige yderligere.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger lukkede KL-formand Martin Damm forslaget ned uden yderligere debat.

Et forslag med indirekte kritik af 2020-reformen

• Et nyt system skal være baseret på et objektivt og sagligt grundlag.
• Systemet skal løbende evalueres.

Umiddelbart kan det lyde som jordens største selvfølgelighed, at den kommunale udligning skal være baseret på objektive data. Det var det også indtil 2020-reformen, som primært var båret af forligspartiernes subjektive holdninger til, hvilke kommuner som var rige og fattige.

Så reelt kan det punkt oversættes til, at kommunerne vil tilbage til det udligningsregime, med fokus på objektive data og analyser, som herskede under den navnkyndige udligningsekspert Niels Jørgen Maus ledelse af kommunekontoret i Indenrigsministeriet.

Kravet om at systemet løbende skal evalueres er også en ørefigen til partierne bag udligningsreformen i 2020, som aldrig sikrede en evaluering af, om det nye system overhovedet har virket efter hensigten.

Kommunerne vil gerne blæse og have mel i munden

• Et nyt system skal baseres på et opdateret datagrundlag.
• Langt hovedparten af kommunerne bør være i en situation, hvor udligningen ikke flytter de store beløb fra år til år.

De to krav om aktuelt opdaterede datagrundlag og små udsving fra år til år er ofte hinandens modsætninger i et udligningssystem.

Populært sagt er det sådan, at hvis et system bruger meget aktuelle data, så vil det hurtigere opfange forandringer, men også udløse større spring i udligningen fra år til år.

Hvad var ikke med

Hvis man skal prøve at se på, hvad der ikke eksplicit var nævnt, så var det en analyse af, om der i selve hovedmotoren i udligningssystemet er forhold, som skævvrider udgiftsbehovene.

Det mest markante her det forhold, at pengene til det socioøkonomiske udgiftsbehov tages proportionalt ud af det totale aldersbestemte udgiftsbehov, og derefter sendes tilbage i systemet som et tilskud pr. borger.

Det betyder i al sin enkelthed, at kommuner med en relativ stor andel børn og ældre bliver underkompenseret, mens kommuner med en realtiv stor andel 20-64 årige bliver overkompenseret.

Man kan dog argumentere for, at kravet om, at analysen skal "klarlægge årsager til forskelle i udgiftsbehov" til dels vil dække eksempelvis effekten af skæve flyttebehov.

Nu skal KL's bestyrelse arbejde videre med de otte punkter

Selvom klapsalverne lød helt ud på gangen i Aalborg Congrecenter, så var der trods alt en række input, som KL's bestyrelse nu skal arbejdere videre med.

Som det fremgår af ovenstående gennemgang, så peger alt på, at bestyrelsen om få uger kan fremlægge et samlet sæt af krav til den kommende analyse af udligningsystemet.

Formelt set er det alene regeringen som skriver kommissoriet, men dels er regeringen forligsmæssigt forpligtet til at inddrage partierne bag boligskattereformen i den del af kommissoriet, som omfatter boligbeskatning.

Reelt er det svært at forestille sig en regering, som vil gå på tværs af en samlet borgmesterkreds og eks. blot vælge et meget smalt kommissorium, som der umiddelbart blev lagt op til ved udmeldingen af den kommende udligningsreform ved præsentationen af regeringen udspil til en sundhedsreform.