Villum Fonden ønsker at give børn inspirerende rammer for undervisning, lyder det fra programdirektør.

Villum Fonden ønsker at give børn inspirerende rammer for undervisning, lyder det fra programdirektør. - Foto: Villum Fonden

Kommuner kan søge millionpulje til udendørs undervisning

Villum Fonden har lavet en ny pulje på 40 millioner kroner, som landets skoler og kommuner kan søge om.

Udgivet: 09/01/2025

Del artiklen:

Villum Fonden har lavet en ny pulje på 40 mio. kr. til at udvikle udendørs undervisningsrum til børn i landets skoler. Sådan lyder det i en pressemeddelelse om puljen som kan søges af skoler, grupper af skoler og kommuner.

Fondsstøtten kan for eksempel bruges til at etablere værksteder, små observatorier, laboratorier, dyrehold, skolehaver, energianlæg eller vandværksteder, hvor eleverne kan blive klogere på naturvidenskab og teknologi i "inspirerende og sansefyldte rammer".

”Udendørs undervisning åbner mulighed for den praksisfaglighed, som alle er enige om, der skal være mere af i den danske grundskole. Eleverne oplever mere varieret undervisning, de arbejder med virkelige problemer, og de får bogstavelig talt jord under neglene og vind i håret,” siger Agi Csonka, der er programdirektør for Villum Fonden.

Der er ansøgningsfrist d. 2. april, og kommunerne kan søge om midler her.

Villum Fonden donerede i november også 30 millioner kroner fordelt på ti kommuner til at udvikle deres undervisning i natur og teknologi.

Fik du læst?

Ti kommuner får 30 millioner kroner til natur/teknologi-undervisning

Fakta

Villum Fonden

Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning og uddannelse samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2023 uddelte Villum Fonden 1,1 mia. kr.

Villum Fonden er stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Villum Fonden er en hovedaktionær i VKR Gruppen, men har ikke bestemmende indflydelse i VKR Holding A/S.

Sidst opdateret: 09/01/2025 - 10:32

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]