
Hele 70 kommuner lever ikke op til lovkravene til den tidlige beskæftigelsesindsats, fremgår det af en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) erkender, at nye regler er en udfordring for kommunerne. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
70 kommuner svigter ledige – minister kræver handling og ekstraordinær indsats
Minister strammer op og sætter ekstra tiltag i gang, fordi kommunerne ikke lever op til lovkravene om tidlig indsats for ledige.
Udgivet: 09/01/2025
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ser alvorligt på, at mange ledige borgere ikke modtager de lovpligtige tilbud.
Hele 70 kommuner lever ikke op til lovkravene til den tidlige beskæftigelsesindsats, fremgår det af en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) over indsatsen i første halvår af 2024.
Ane Halsboe-Jørgensen skriver i et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg, at hun følger udviklingen nøje.
"Jeg har i lyset af den aktuelle situation bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) igangsætte en ekstraordinær indsats, som indebærer, at styrelsens direktion på månedlig basis drøfter udviklingen og behovet for yderligere tiltag."
Men der er en god forklaring på, at størstedelen af landets kommuner har vanskeligt ved at leve op til lovkravene, lyder det fra Jens Folman, Job- og socialchef i Solrød Kommune.
Med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra 2023 tæller øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere med som ret- og pligt-tilbud.
Havde det fortsat været tilfældet, ville antallet af kommuner, der ikke lever op til reglerne om tilbud i de første seks måneder, blive reduceret fra de nuværende 70 til 20 kommuner, fremgår det i henvendelsen til beskæftigelsesudvalget.
"Hvis man laver et setup, hvor 70 ud af 98 kommuner ikke opfylder de krav, der stilles, så er der noget galt med kravene. Det har vi gjort opmærksom på, siden øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere skulle tælle med, fordi det fyldte langt størstedelen af indsatsen."
"I Solrød var vi aldrig i nærheden af at være i farezonen, hvis øvrig vejledning og opkvalificering fortsat havde talt med. Det har været fundamentet for vores aktive indsats," siger Jens Folman.
Minister er opmærksom på bagvedliggende årsag
I svaret til Folketingets beskæftigelsesudvalg fremgår det, at STAR allerede har taget flere tiltag, der skal få kommunerne til at overholde lovkravene om tidlig indsats for ledige.
Styrelsen har tilbudt forvaltningsdirektører og jobcenterchefer hjælp til målrettede indsatser, ledelsesunderstøttende dataudtræk og generel sparring fra styrelsens regionale kontorer. STAR er desuden i tæt dialog med KL om udviklingen, fremhæves det.
"Jeg er opmærksom på, at siden øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere har kunnet tælle med som ret- og pligt-tilbud i den tidlige indsats, har kommunerne haft sværere ved at opfylde kravene i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats."
"Det har således været en større omstillingsopgave for kommunerne at omlægge deres indsats til i højere grad at omfatte virksomhedsrettede tilbud," skriver Ane Halsboe-Jørgensen til Folketingets beskæftigelsesudvalg.
Beskæftigelsesministeren har også noteret sig, at de seneste tal viser, at andelen af ydelsesmodtagere uden et ret- og pligttilbud er reduceret.
Knap 15.000 borgere mangler indsats
I 1. halvår 2024 havde i alt 14.653 borgere med seks måneders ydelsesanciennitet ikke modtaget et rettidigt ret- og pligttilbud. I samme periode har 24.140 borgere modtaget et rettidigt ret- og pligttilbud.
Trods ministerens skærpede opfølgning og STAR’s tiltag står kommunerne stadig med en betydelig udfordring i at overholde lovkravene.
Sidst opdateret: 09/01/2025 - 11:08












































