Danmark klarer sig bedre på den sociale mobilitet end en række andre højindkomstlande.

Det viser ny forskning fra Rockwool Fonden, Bocconi Universitet i Italien og Stockholm Universitet, skriver NB-Social.

Her kan man læse, at danske børn fra fattige familier har meget mindre risiko for at blive fattige som voksne end fattige børn i andre højindkomstlande.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i begrebet "relativ fattigdom". Det er, når ens indkomst efter skat er mindre end halvdelen af det beløb, som personer i midten af indkomstfordelingen har til rådighed i det land, hvor vedkommende bor.

Det betyder, at den relative fattigdom er forskellig, alt efter hvor i verden man bor. Den ændrer sig også i takt med landets medianindkomst.

Danske børn, der tilbringer hele deres barndom i relativ fattigdom, har 15 procents risiko for at leve i relativ fattigdom i hele aldersperioden 25 til 35 år.

For de danske børn, der aldrig har oplevet relativ fattigdom i barndommen, er risikoen kun otte procent. Der er altså kun en forskel på syv procentpoint.

I USA har relativt fattige børn 42 procentpoint højere risiko for selv at leve i fattigdom som voksne. I Australien er den øgede risiko 20 procentpoint højere, mens det er 15 procentpoint i Storbritannien og 10 procentpoint i Tyskland.

Omfordeling spiller en stor rolle i Danmark

Undersøgelsen viser ligeledes, at omfordelingen igennem skatter og sociale ydelser begrænser den sociale arv i relativ fattigdom i Danmark, Australien og Storbritannien. Det spiller til gengæld kun en lille rolle i Tyskland og USA.

I Danmark er familiebaggrunden den, der bedst kan forklare den sociale arv i relativ fattigdom, mens beskæftigelse, uddannelsesopnåelse og parforholdsstatus som voksen betyder meget lidt, når man først har taget højde for familiebaggrunden.

Hvorimod specielt beskæftigelse i husstanden samt om man er enlig forældre i de fire andre lande i langt højere grad kan forklare den sociale arv i fattigdom.