Indenrigsminister Sophie Løhde (V) har med lovforslaget om at afskaffe selvbudgettering med kort varsel gjort sig upopulær hos KL.

Indenrigsminister Sophie Løhde (V) har med lovforslaget om at afskaffe selvbudgettering med kort varsel gjort sig upopulær hos KL. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Alternativ model for selvbudgettering havner på ministerens bord

Sophie Løhde skal forholde sig til fordele og ulemper ved NB-Økonomis bud på en justering af selvbudgetteringsmodellen. Hastebehandlingen af regeringens lovforslag møder stor kritik.

Udgivet: 15/11/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Det har vakt utilfredshed i KL og flere vækstkommuner, at regeringen med kort varsel lægger op til at afskaffe kommunernes mulighed for at selvbudgettere.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) skal nu uddybe regeringens motivation for lovændringen, der efter planen vil sløjfe selvbudgettering fra budgetåret 2026, eftersom Liberal Alliances indenrigsordfører, Carl Andersen, har stillet en række spørgsmål om sagen.

Et af spørgsmålene går på en justering af selvbudgetteringsordningen, som NB-Økonomi tirsdag lagde frem.

Modellen går ud på, at kommunerne i fremtiden kun får selvbudgetteringsgevinsten af den ekstra skatteindtægt, som kommunen har ud over det faktiske landsgennemsnit.

Hovedproblemet med den nuværende ordning er, at statsgarantien fastlåses i maj, mens kommunerne først vælger mellem statsgarantien og selvbudgettering i oktober. De seneste to år har Økonomiministeriet i de mellemliggende måneder opjusteret de nationale vækstskøn og dermed skabt et øget incitament til at budgettere efter egne skøn.

I NB-Økonomis forslag vil man tage den nationale udvikling og ud af ligningen.

"Dermed ville kommunerne alene få en gevinst på selvbudgettering, hvis kommunen isoleret set havde en bedre udvikling end det faktiske landsgennemsnit, og det ville reducere de samlede udsving mellem kommunerne til omkring en fjerdedel i 2024," skriver NB-Mediers chefredaktør Arne Ullum.

Gevinst ville skrumpe

På baggrund af en ny prognose lavet af Dataproces vurderer NB-Økonomi, at maksimalt 49 kommuner med korrektionen i 2024 ville få en gevinst af at vælge selvbudgettering. Mange af kommunerne har dog så lille en gevinst, at det er tvivlsomt, om de ville acceptere risikoen for store tab.

Selv hvis alle kommuner valgte helt korrekt, ville den samlede gevinst - og dermed også modregningen af bloktilskuddet i relation til selvbudgettering i 2024 - falde fra 11,6 mia. kr. med de nuværende regler til 2,6 mia. med det beskrevne system.

"Hele balladen med kommunernes store tab og gevinster på selvbudgettering skyldes primært store fejlskøn i regeringens grundlag for statsgarantien i 2024. Hvis regeringen havde erkendt det inden lynindgrebet mod selvbudgettering, så kunne den ifølge nye beregninger meget nemt have fjernet kommunernes adgang til at vinde på regeringens fejlskøn," skriver NB-Økonomi.

Fik du læst?

Vækstkommuneborgmester: Problemet startede med et for fedtet tilbud

Sophie Løhde bliver i §20-spørgsmålet fra LA bedt om at beskrive modellens fordele og ulemper.

"Hvilke fordele og ulemper ser ministeren ved den model, som fagbladet NB-Økonomi har beskrevet i artiklen "Så let kunne regeringen have løst problemet med selvbudgettering", hedder det i et af de seks spørgsmål, som partiets indenrigsordfører har stillet.

To af de andre spørgsmål, Sophie Løhde (V) skal besvare, går på behovet for at gøre op med den eksisterende model og nødvendigheden i at hastebehandle lovforslaget:

"Mener ministeren, at det er proportionelt at afskaffe en 30 år lang praksis i kommunerne med mulighed for selvbudgettering på baggrund af 2 års ualmindelig stor benyttelse af muligheden?"

"Hvilke faglige og saglige argumenter har ministeren for, at det er nødvendigt at hastebehandle et lovforslag omhandlende afskaffelse af kommunernes mulighed for at selvbudgettere?"

Stor utilfredshed med hastelovgivning

Regeringens tidsplan gav KL blot tre dage til at indsende et høringssvar. Den korte frist og fraværet af analyser og konsekvensberegninger er "helt uforståelig", mener KL's adm. direktør Kristian Vendelbo.

"Det er fuldt ud forståeligt, at den del med de 16 kommuner skal gå hurtigt. Det tror jeg, at alle kan forstå," siger han til NB-Økonomi.

"Men man sniger en kæmpestor omlægning ind med den obligatoriske statsgaranti, og det er virkelig svært at se, at man kan legitimere hastelovgivning på den måde ved den sag," siger Vendelbo i sin kritik af hasteloven, der forventes at blive førstebehandlet i Folketinget allerede 26. november.

"Vi kan godt nå et høringssvar. Men det handler mere om, hvad det er, Folketinget beslutter. Der er jo ingen gennemsigtighed i beslutningsgrundlaget," tilføjer den administrerende direktør til NB-Økonomi.

Fik du læst?

KL afgiver skarpt høringssvar om afskaffelse af selvbudgettering

Sidst opdateret: 14/11/2024 - 12:24

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]