Thomas Teintoft bliver ny kommunaldirektør i Vejen Kommune.

Thomas Teintoft bliver ny kommunaldirektør i Vejen Kommune. - Foto: Vejen Kommune

Vejen henter ny kommunaldirektør i nabokommune

Thomas Reintoft bliver ny kommunaldirektør i Vejen Kommune, har byrådet afgjort. Han afløser Ole Slot, som har siddet på posten i 27 år.

Udgivet: 14/11/2024

Del artiklen:

Vejen Kommune får en ny kommunaldirektør efter 27 år med Ole Slot ved roret. Det oplyser Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Afløseren er Thomas Reintoft, som kommer fra et job som direktør for Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Kolding Kommune. Han har tidligere været direktør for børn, unge og kultur i Billund Kommune.

Fik du læst?

Kommunaldirektør siger stop efter 27 år

"Jeg er meget glad for, at byrådet i Vejen Kommune har valgt mig til jobbet som kommunaldirektør, og jeg ser frem til samarbejdet med politikere, ledere og medarbejdere. Jeg glæder mig til de nye opgaver og den nye rolle, som for mig er et naturligt næste skridt i mit arbejdsliv," siger han.

Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og bor privat i Vejle sammen med sin kone, Else, og sammen har de tre børn.

Thomas Reintoft starter i jobbet d. 1. januar 2025.

Et enigt byråd fulgte ansættelsesudvalgets anbefaling, oplyser borgmester Frank Schmidt-Hansen (K).

"Thomas har fået stillingen i et stærkt felt af ansøgere, og jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet sammen med ham efter nytår, hvor der venter store opgaver, vi skal tackle. Flere ansøgere har nævnt, at det gode og konstruktive samarbejde i byrådet har været en væsentlig faktor for, at de har fundet jobbet attraktivt," siger borgmesteren i kommunens pressemeddelelse.

Sidst opdateret: 14/11/2024 - 12:35

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]