"Et for fedtet tilbud."

Sådan ser Solrød-borgmester Emil Blücher (LA) på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som regeringen præsenterede kommuner for op til budgetprocessen for 2025. Konsekvensen blev, at en udvidet gruppe kommuner for andet år i træk valgte at selvbudgettere, hvilket brød med det sædvanlige mønster, hvor otte-ti vækstkommuner har gjort brug af muligheden.

Da først en større kreds af kommuner satte kurs mod at selvbudgettere, fulgte næsten alle andre trop, fordi den kollektive efterregulering og nedsættelse af bloktilskuddet svarende til kommunernes gevinst på selvbudgettering, ville skabe kæmpe tab for kommuner, der foretrak statsgarantien.

Dette dilemma adresserede regeringen i onsdags ved at fremsætte et lovforslag, der vil afskaffe selvbudgettering fra budgetåret 2026 - til glæde for de kommuner, der ikke har stor vækst og befolkningsfremgang og derfor helst ville vælge statsgarantien.

I vækstkommunen ud til Køge Bugt mener borgmesteren, at regeringen gør brug "af det helt forkerte værktøj"

"Man løser et problem ved at skabe et helt nyt - det er slet og ret dårlig politik," siger Emil Blücher til NB-Kommune.

"Hele problemet starter med, at man er for fedtede fra statens side," vurderer han.

Den afgørende detalje er, at statsgarantien fastlåses i maj på baggrund af Økonomiministeriets vækstprognose. En bedre løsning havde været at lave et nyt tilbud på statsgarantien, når de nationale prognoser for væksten i løbet af sommeren blev opjusteret, som det skete i forbindelse med Økonomisk Redegørelse i august, mener Emil Blücher.

"Så havde man ikke været inde og røre ved en model, der har virket upåklageligt i rigtig mange år".

Fem ud af seks år

Siden januar 2020 er kommunens befolkningstal steget med seks procent. Et kig på de selvbudgetterende kommuner de seneste seks år viser, at ingen andre byråd har været lige så ivrige efter at budgettere indtægterne efter egne skøn - og derved løbe en risiko for at tabe på efterreguleringen - som i Solrød. Fem ud af seks år har kommunen selvbudgetteret med budgettet for coronaåret 2021 som eneste undtagelse.

"Når vi kigger tilbage, har det været værd at tage en risiko," siger borgmesteren om byrådets beslutninger.

Ifølge Emil Blücher viser Solrød Kommunes "forsigtige prognose", at beslutningen om at selvbudgettere i 2022, 2023, 2024 og 2025 vil give kommunen en samlet gevinst på 154 millioner kroner. Det er mange penge for en kommune med under 25.000 indbyggere, påpeger Emil Blücher.

Med statsgaranti som den eneste mulighed vil Solrød Kommune ikke få den fulde skattemæssige gevinst fra de borgere, der ventes at flytte til kommunen. Da det er penge, der gør det muligt at udvide og bygge daginstitutioner, skoler og plejehjem, vil lavere skatteindtægter, end man venter at kunne opnå gennem selvbudgettering, være "en relativt stor udfordring", forklarer borgmesteren.

"Vi får en masse udgifter uden at få skatteindtægter, så det vil være et stort problem for Solrød Kommunes økonomi og fratage os et incitament til at være en god tilflytterkommune, der prioriterer børnefamilier", siger Emil Blücher og tilføjer:

"Vi har høj fertilitet i Solrød Kommune, og normalt siger regeringen, at der skal fødes flere børn."

Forudser kompensationsordning

Han understreger, at man i Solrød ingen forventninger har om, at staten går ind og redder kommunen, hvis væksten i skatteindtægter eller folketal udebliver, og selvbudgetteringen bliver en underskudsgivende beslutning.

I nyheden fra indenrigs- og sundhedsministeriet blev det nævnt, at regeringen vil invitere KL til dialog "om udfordringer og løsninger for vækstkommuner på den korte bane."

Emil Blücher har ikke store forventninger til, hvilke idéer der kan komme på borget.

"Det eneste, jeg kan forestille mig, er, at man vil lave en kompensationsordning til vækstkommuner - altså endnu en ekstra-særordning i stedet for, at man bare gav kommunerne et ordentligt tilbud fra starten af," siger Emil Blücher.