I dag har børne- og undervisningsministeren Mattias Tesfaye (S) været kaldt i samråd i Børne- og Undervisningsudvalget, hvor folketingsmedlemmet Charlotte Broman Mølbæk (SF) stillede et spørgsmål om Randers Kommunes budgetaftale.

"Jeg ser det her som en meget alvorlig sag, hvor man ikke følger lovgivningen. Og for SF er det en principiel sag, hvor jeg frygter, at denne model kan blive en glidebane og blive praksis i flere kommuner," siger hun.

Det handler om den del af budgetaftalen, hvor der står, at man som udgangspunkt ikke længere vil visitere børn i indskolingen fra 0.-3. klasse til specialtilbud. Hun stillede spørgsmålstegn ved lovligheden af dette, da visitering ifølge lovgivningen skal følge en individuel vurdering.

Tesfaye delte dog ikke spørgerens bekymringer om Randers' budgetaftale, der var præget af store besparelser og en forhøjelse af kommuneskatten.

"Jeg lægger særligt vægt på formuleringen, at det er som "udgangspunkt", og at det anerkendes, at der kan være et behov for at visitere. Hvis det fremgik, at alle børn blev afskåret fra at kunne blive visiteret, så ville det ikke være lovligt, men det er heller ikke tilfældet her," siger han på samrådet.

Han fremhæver, at netop Randers Kommunes budgetaftale er et udtryk for den større bølge, hvor mange kommuner forsøger at inkludere flere elever i almentilbuddene i stedet for at visitere til specialtilbud.

Han deler altså ikke spørgerens bekymring for, om denne budgetaftale er lovlig og om den har alvorlige konsekvenser for børnene i kommunen.

"Her ligger djævlen i detaljen. Når der står som udgangspunkt, er der stadig plads til individuelle vurderinger," mener ministeren.

Flere børn i det almene

Ministeren understreger de mange både faglige og sociale fordele for eleverne ved at blive i almenklasserne. Samtidig også, at hver fjerde krone går til segregerede tilbud, hvilket dræner de almindelige folkeskolers økonomi.

"Man får ikke mig til at sige, at økonomi må vægte tungere end barnets trivsel, og der skal tages højde for de enkelte børns behov. Men hvis man gør det klogt, så behøver der ikke at være en modsætning her. Når 6,5 procent af eleverne går i specialtilbud, så kan pengene ikke samtidig bruges i det almene. Det er en selvforstærkende negativ spiral," siger ministeren og samtidig peger han på, at mange kommuner forsøger at omlægge til mere støtte i de almindelige klasser, og at netop Randers viser samme intention i budgetaftalen.

Han fremhæver, at det er positivt, at man i højere grad satser på at holde eleverne i de almene klasser, hvor de for eksempel kan fortsætte med deres venner.

Et sminket lig

Dog mener spørgeren ikke, at denne intention om inklusion kan ses i budgetaftale, som ifølge hende i højeste grad er en spareøvelse på området.

Charlotte Broman Mølbæk henviser gentagne gange til, at der i aftalen indgår en besparelse på skoleområdet på ti procent.

"Holder vi ikke os selv for nar, når vi tænker, at der ligger andet end en besparelse bag aftalen, når man sparer ti procent og derefter får børnene til at passe ind i disse. Den her aftale er et sminket lig, hvor man pakker en besparelse ind i en masse pæne og faglige ord," siger hun.

Find den omtalte budgetaftale her.