I Randers Kommune er dansk politiks fire gamle partier gået sammen om en budgetaftale, der skal rette op på en stor økonomisk ubalance.

Inden forhandlingerne sagde borgmester Torben Hansen (S) til NB-Økonomi, at byrådet skulle "forbedre kommunens økonomi med omkring 140 mio. kr. i 2025 - på den ene eller anden måde". Efter budgetforliget står det klart, at det kommer til at ske med en blanding af hårde besparelser og en skattestigning på 0,2 procentpoint.

"Kommunen står uden sammenligning i den sværeste situation nogensinde. Og vi kommer til at sige farvel til nogle ting, vi gerne ville have beholdt. Vi har ikke råd," konstaterer Torben Hansen i Randers Amtsavis.

Vil fremme inklusion og spare meget på specialtilbud

Ud over Nordic Waste-sagen, der hænger som en truende sort sky over kommuner, men ikke fylder meget i budgetaftalen, presses Randers af stigende udgifter til socialsager og et øget antal borgere på overførselsindkomst.

Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative og Radikale Venstre har ved forhandlingsbordet fjernet en vifte besparelser for cirka 25 mio. kr. om året fra det lange sparekatalog. En del af provenuet (35 mio. kr. i 2025) fra skattestigningen går til at afblæse spareforslag i de almene skoler og udskyde et effektiviseringskrav på skolerne til 2026, ligesom der afsættes ekstra penge til at videreføre en to-lærerordning.

Derimod spares der store millionbeløb på specialundervisning - op mod ti procent af budgettet skal fjernes, og ifølge Randers Amtsavis indebærer aftalen, at elever i indskolingen (0.-3. klasse) som udgangspunkt ikke længere skal kunne visiteres til segregerede specialtilbud.

Opgør med dyrt flyttemønster

Politikerne retter i aftalen opmærksomheden mod, at kommunen modtager mange tilflyttere på overførselsindkomst, hvilket udhuler kommunens økonomi, da kompensationen fra staten ikke dækker kommunens øgede udgifter.

En analyse har for nylig vist, at der årligt flytter væsentligt flere borgere på overførselsindkomst til Randers Kommune, end der rykker den anden vej - og denne tilstrømning ønsker de fire partier at bremse.

"I 2023 havde vi en nettotilflytning på 250 borgere på overførselsindkomst, og folk må selvfølgelig bo lige dér, hvor de vil. Men hvis vi her i Randers har nogle særlige regler, der gør det mere attraktivt at flytte hertil i sådan en situation, så må vi kigge på det. Overførselsindkomsterne udmarver Randers, fordi vi ikke får fuld kompensation," siger Torben Hansen til Randers Amtsavis.

I forliget fastslås blandt andet, at nye borgere på overførselsindkomst straks skal have et arbejdstilbud, og at kommunen er klar til at ændre praksis:

"Aftalepartierne ønsker ikke, at Randers Kommune er en kommune, der i særlig grad tiltrækker borgere på overførselsindkomst. Derfor er aftalepartierne enige om at se på tiltag, der kan bremse udviklingen i antallet af tilflyttere på overførselsindkomst ved bl.a. at justere kommunens praksis om kautionslån, formueregler, arbejdspligt mv. – samt andre tiltag, der formodes at påvirke flyttemønstre blandt overførelsesindkomstmodtagere."

Partierne vil også lave en analyse af lejeboligmarkedet, da partierne har et ønske om at forbedre boligkvaliteten i byen. De har en hypotese om, at det lave huslejeniveau har afholdt investorer fra at investere i nye projekter og ejere af bygninger fra at renovere dem.

"Den høje andel af billige boliger kan dermed være en af de væsentligste forklaringer på, at kommunen i en længere årrække har haft stor nettotilflytning af borgere på overførselsindkomst," skriver de fire partier i budgetforliget.

'Usmageligt angreb'

Den store interesse for at bremse tilstrømningen af borgere på overførselsindkomst får flere af byrådsmedlemmerne uden for aftalen til at rase mod flertallet.

"Blandt borgmesterens og forligspartiernes angreb på de svage og fattige er det mest usmagelige angrebet på fattige tilflyttere fra andre kommuner, der er ofre for centraliseringen i samfundet,” siger Bjarne Overmark fra Beboerlisten til kommunens hjemmeside og tilføjer:

"Randers Kommunes økonomi hænger i laser. Torben Hansen har sat kommunen på en katastrofekurs mod afgrunden. Måske var det derfor på tide at se sig om efter hans afløser."

SF's Rosa Lykke Yde mener, at Torben Hansen med besparelserne på specialtilbud har meldt sig ind i blå blok. Hun fortæller, at SF kæmpede "imod de enorme besparelser på specialundervisningen og de mest sårbare børn."

"Men nu har forligskredsen, med den blå socialdemokratiske borgmester Torben Hansen i spidsen, definitivt slukket lyset. Konsekvenserne er vidtrækkende. Ikke bare for de børn, der ikke længere kan få det skoletilbud, de har brug for, men også for de børn i den almindelige folkeskole, der kommer til at opleve, at der er langt mindre tid til dem, når lærerne og det pædagogiske personale skal bruge meget mere tid på at inkludere sårbare elever i klasserne," lyder det i en kommentar fra Rosa Lykke Yde.

Færre udvalg

De fire partier sparer også på politikerne og vil fra næste valgperiode nedlægge to udvalg og spare på byrådsmedlemmernes medieabonnementer - og derved reducere udgifterne med 800.000 kr. om året.

Kommunen forventer i øvrigt, at stort set hele skatteforhøjelsen forventes at kunne gennemføres uden sanktion fra statens side, da man skønner, at kommunernes samlede nettoforhøjelse af skatten på landsplan begrænser sig til 10 mio. kr. At flere større kommuner som Randers, Helsingør og Esbjerg kan hæve skatten, skyldes især, at Københavns Kommune igen næste år sænker skatten med 0,1 procentpoint.