Størstedelen af landets kommuner brugte sidste år væsentligt mindre på beskæftigelsesindsatsen end i 2019, når tallene opgøres pr. fuldtidsperson på offentlig forsørgelse.

Det viser en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, skriver NB-Beskæftigelse.

I 71 kommuner er udgifterne pr. borger faldet fra 2019 til 2023. Mest markant er reduktionen i Solrød, Kolding Hørsholm, Allerød og Ringsted kommuner med reduktioner på over 30 procent.

Omvendt er der 14 kommuner, hvor de udgifterne pr. offentligt forsørget er vokset med mindst ti procent. Rødovre, Assens og Hvidovre er blandt de kommuner med den største stigning.

Obs: Dragør er med en forøgelse på 166 procent en outlier, idet kommunen i 2019 og de følgende to år havde markant lavere beskæftigelsesudgifter pr. borger end alle andre kommuner.

Flere grunde til lavere forbrug

Hovedårsagen til reduktionen i udgifterne de seneste fire år skal findes i Folketingets besparelser på 1,1 milliarder kroner, der indgik i aftalen om tidlig pension, populært kaldet Arne-pension. Derudover er uddannelse og anden aktivering for forsikrede ledige blevet politisk reduceret med to tredjedele.

Alligevel skal der spares yderligere 3 milliarder kroner på indsatsen i landets 98 kommuner, hvis det står til regeringen. Det svarer til omkring 25 procent af driftsudgifterne på området. Ekspertgruppens anbefalinger kan betyde, at driftsudgifterne reduceres med 1,2 mia. kr., og at udgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering reduceres med 1 mia. kr.

Det skal med i betragtningerne, at gennemsnitsudgifterne til borgere i jobcentrenes målgruppe påvirkes af, hvordan antallet af borgere på offentlig forsørgelse udvikler sig. Siden 2019 er beskæftigelsen i Danmark generelt steget.

Overblikket over kommunernes udgifter og udviklingen siden 2019 er blevet udarbejdet for at besvare et spørgsmål stillet af Victoria Velasquez (EL) på vegne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Hun er som ordfører imod besparelserne på kommunernes beskæftigelsesindsats.

"Det er meget kortsigtet at skære så voldsomt i uddannelse og aktivering. Det modsiger fuldstændig tanken om uddannelse som noget, man kan tage hele livet, samt muligheden for at opkvalificere sig eller skifte spor i arbejdslivet. Sidst, men ikke mindst, er det også i modstrid med, at regeringen ønsker at hæve pensionsalderen," siger Victoria Velasquez til NB-Beskæftigelse.

Kortet herunder viser kommunernes udgifter pr. borger på offentlig forsørgelse alene i 2023. Brøndby, Bornholm og Hjørring kommuner brugte flest penge, mens udgifterne var mindre end halvt så høje i kommuner som Furesø, Nyborg, Solrød og Ringkøbing-Skjern.