Antallet af skolebørn, der ikke kan finde sig til rette i folkeskolen almene klasser, har været støt stigende de seneste otte år.

Siden 2018 er andelen af elever, der ekskluderes (segregeres) fra de almene folkeskoleklasser, steget med cirka 0,3 procentpoint om året. I skoleåret 2022/23 nåede den såkaldte segregeringsgrad op på 6,5 procent på landsplan.

I langt de fleste kommuner vokser andelen af elever i de kommunale specialtilbud. Fra 2021 til 2022 steg segregeringsgraden mest på Samsø, Kalundborg, Hedensted, Rebild, Helsingør og Morsø - alle steder med +1,0 procentpoint.

Der er store geografiske forskelle på tværs af landet, som er tæt forbundet til familiernes socioøkonomiske baggrund. Eksempelvis har segregeringsgraden rundet 12 procent i Odsherred og Kalundborg kommuner, mens andelen i specialtilbud i Dragør og Rudersdal ligger under 3,5 procent.

Borgmester: Svag kvalitet

Den faldende inklusionsgrad og stigende andel af elever i specialklasser og specialskoler vækker stor bekymring hos kommunerne. Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for KL's børne- og undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune, begræder tendensen.

"Hvis nu det viste sig, at de børn, som vi gav de dyre specialtilbud, faktisk også fik alle muligheder i verden, så kunne det jo godt være godt. Men den helt store sorg er, at samtidig med at vi med den ene hånd udhuler folkeskolens mulighed for at være for alle børn, så leverer vi en kvalitet i vores specialskoletilbud, som er så svag, at de børn, der går i dem, kun i meget lille grad får en afgangseksamen og en ungdomsuddannelse. Vi svigter med andre ord både med den ene og den anden hånd her", siger han i et interview med magasinet Mandag Morgen forud for KL's Børn og Unge Topmøde, der finder sted i Aalborg torsdag og fredag.

Mandag Morgen skriver på baggrund af tal fra KL, at udgifterne til specialområdet fra 2019 til 2023 er steget med 1,5 milliarder kroner - til 13,2 mia. kr.

I samme periode, der har været kendetegnet ved faldende børnetal, er de samlede udgifter til folkeskolernes almenområde faldet med en halv milliard kroner - fra 50,1 til 49,6 mia. kr.

35.900 elever går nu enten i en specialklasse (fire ud af syv) eller på en decideret specialskole (tre ud af syv). Det er kritisk, da prisen per elev i en specialskole er syv gange så høj som i den almene folkeskole, mens elever i specialklasser er næsten 3,5 gange dyrere end elever i de normale klasser.

Risiko for hattedamesamfund

Herlevs borgmester mener, at der er presserende behov for at fremtidssikre samfundsmodellen, og understreger, at det især vil ramme de mest sårbare familier, hvis store grupper vender ryggen til folkeskolerne og taber troen på velfærdssamfundet.

”Hvis først betalingsvilligheden og middelklassens ønske om at betale for den offentlige velfærd via skatten går fløjten, så er der ingenting tilbage. Så er der kun et hattedamesamfund, hvor folk kan stå med hatten i hånden og håbe på, at nogen kommer forbi for at hjælpe. Den udvikling kan gå langsomt. Men jeg er desværre bekymret for, at det kan komme til at gå hurtigere, end vi selv tror", siger Thomas Gyldal Petersen til Mandag Morgen.

Der er en tendens til, at stigningen i segregeringsgraden er ved at aftage, viser de seneste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet og KL.