Nordfyns Kommune mente, at medie har bragt ærekrænkende og usande historier.

Nordfyns Kommune mente, at medie har bragt ærekrænkende og usande historier. - Foto: Nordfyns Kommune

Fynsk kommune klagede over medie i sag om habilitet, men fik ikke medhold

Nordfyns Kommunes påstande om, at Fyens Stiftstidende har bragt ærekrænkende og usandt indhold, fik ikke medhold ved Pressenævnet. Mediet måtte også gerne bringe opsigtsvækkende billede fra privat Facebook-profil.

Udgivet: 05/11/2024

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Fyens Stiftstidende har fået medhold i Pressenævnet i, at avisens dækning af forholdene i børne- og familieafdelingen i Nordfyns Kommune var i tråd med det presseetiske regler. Det fremgår af en kendelse fra Pressenævnet, som blev offentliggjort i oktober.

Konflikten drejer sig om dækningen af dårlige arbejdsforhold og ringe sagsbehandling, hvor avisen bragte en række artikler om og stillede spørgsmålstegn ved en ekstern konsulents habilitet ved vurdering af arbejdsforholdene i afdelingen. Anledningen til spørgsmålene om habiliteten opstod, da avisen afslørede, at lederen i afdelingen og den eksterne konsulent var venner privat.

Fik du læst?

Ny redegørelse: Kommune erkender masser af mangler i sagsbehandlingen

Derudover har man også klaget over en holdningspræget lederartikel, hvor chefredaktøren for mediet blandt andet kalder lederen i afdelingen for en "skurk".

I offentlighedens interesse

Det er kommunen selv, som har klaget over mediet, og påstanden går også på, at det har bragt ukorrekte oplysninger og har taget et billede fra en privat Facebook-profil. Dertil også, at mediet skal have udeladt centrale oplysninger, hvilket sætter kommunen i et dårligere lys.

Derudover har man klaget over, at nogle af artiklerne er "ærekrænkende", da man beskriver konsulenten som "skurk" med henvisning til en udklædning på det bragte Facebook-billede, som ifølge klagen kan misforstås til at omhandle hans karakter og ikke udklædningen. På billedet ses konsulenten og lederen sammen i halloween-udklædning, hvor konsulenten har et djævlekostume på. Billedet kan ses i en artikel fra Fyens Stiftstidende.

Artiklerne er fra februar, og der har været en længere proces, hvor mediet flere gange har rettet i sine historier.

Mediet får medhold

"Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse at omtale mulige habilitetsproblemer ved kommuners brug af eksterne konsulenter, der skal vurdere, om kommunerne har begået fejl i forbindelse med deres sagsbehandling. Nævnet finder samtidig, at Fyens Stiftstidende på trods af den valgte, kritiske vinkel havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede til forhold til den i Fyens Stiftstidende fremsatte kritik af Nordfyns Kommune. Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Fyens Stiftstidendes valg og fravalg af oplysninger i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering," står der i kendelsen.

Nævnet har blandt andet lagt til grund, at kommunen fik forelagt kritikken, og at mediet har givet læserne et sandfærdigt billede af sagen. Dertil at lederartiklen tydeligt var markeret som et synspunkt, og derfor var det klart for læserne, at der var tale om en holdning og ikke en nyhedsartikel.

I forhold til billedet slår nævnet fast, at medierne ikke blot må bruge billeder fra private profiler, medmindre hensynet til offentlig interesse er større. På dette punkt får mediet også medhold.

Dermed udtaler Pressenævnet altså ikke kritik af Fyens Stiftstidende og Nordfyns Kommune får ikke medhold i nogen af klagepunkterne.

Sidst opdateret: 04/11/2024 - 11:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]