Esbjerg Byråds yngstemand var 19 år gammel og på tærsklen til at afslutte gymnasiet, da han gjorde sin entré på den kommunalpolitiske scene. 

I dag er han 22 år og studerer til ingeniør. 

NB-Kommune møder Emil Pedersen i borgmesterens mødelokale, som han i dagens anledning har fået lov til at låne af sin partikollega Jesper Frost Rasmussen (V). Han sidder afslappet i den lysebrune træstol og taler med en rolig, baryton stemme, der bærer en snert af vestjysk dialekt.

Mens mange af hans jævnaldrende sidder bøjede over studierne eller drikker kaffe med vennerne, har han brugt sin mandag aften på at være til byrådsmøde.

Og han spørger ofte, hvordan han er endt lige dér: Mellem komplicerede budgetoplæg og blandt politikere med en erfaring lige så lang som hans samlede levetid.

Valgt på yderste mandat med 366 personlige stemmer - og klar til at genopstille i 2025.

Æblet falder ikke langt fra stammen

Nogle politikere påstår, at de har fødderne solidt plantet i den jyske muld. Emil Pedersen står praktisk talt i muld til knæene. Han er født og opvokset i Hjerting, og der boede han, lige indtil det var mere praktisk for ham at flytte til Esbjerg by for at gå i sin fars fodspor:

“Min far er maskiningeniør fra Aalborg Universitet i Esbjerg. Præcis samme uddannelse, præcis samme sted. Og da han læste, så boede han faktisk under en kilometer fra, hvor jeg bor nu,” fortæller han med et tørt grin. 

Hvor det altid har ligget til højrebenet, at han skulle være maskiningeniør 'ligesom far og onkel', så står det stikmodsat til med den politiske karriere, fortæller han.

I folkeskolen var han ikke den, der tog del i karakterræset, for drømmeuddannelsen krævede kun, at han bestod de fleste fag. Emil Pedersen var heller ikke den, der rejste sig op og viste, hvor skabet skulle stå. I stedet fandt man ham på bagerste række i fuld færd med at lave jokes med sidemakkeren.  

Det ændrede sig, da han som 13-årig tog hul på efterskoletiden. Først på E-sportslinjen på Højer Efterskole i Tønder og siden på Game Design-Linjen på Askov Efterskole i Vejen. Her blev han mødt af engagerede historie- og samfundsfagslærere, der bragte debatten ind i klasselokalerne.

Da han som 15-årig vendte hjem til Esbjerg meldte han sig ind i Venstres Ungdom, hvor han i dag er lokalformand. Og da han som 19-årig kunne afslutte gymnasietiden på Rybners HTX var det med 'elevrådsformand' på CV'et.

Hvem vil stille op for den befolkningsgruppe, der stemmer mindst?

Det var omkring samme tid, Emil Pedersen første gang blev valgt ind i byrådet.

"Det er lidt et spring at gå fra, at det sted man virkelig kan tage ansvar, det er som elevrådsformand, til et byråd med et milliardbudget," siger han om det, han karakteriserer som 'lidt af en omvæltning'.

Til gengæld har det hjulpet at sidde i en stor gruppe af gode, erfarne folk, forklarer han.

Men byrådskollegaernes erfaring kan også have en slagside.

For når man sidder i gruppe med 13 langt ældre partifæller, så er det klart, at de har anlagt sig holdninger til, hvordan tingene skal gøres. Og det kan være svært at udfordre for en ung knægt frisk fra skolebænken.

Emil Pedersen (nederst til venstre) er suverænt den yngste i Venstres byrådsgruppe i Esbjerg.

Til gengæld kan det have sine fordele at være grøn i lokalpolitik. Mens veteranerne kommer med tung erfaring, så kan Emil Pedersen tilbyde friske perspektiver.

"Det er klart, at jeg kan komme med nogle andre ting end de folk, der har siddet der, før jeg blev født," siger han.

Og det er gavnligt på netop det område, som Emil Pedersen mener, er en af kommunens vigtigste udfordringer: Tilflytterområdet.

"De personer, som er nemmest at flytte på, og som vi gerne vil appellere til og være attraktive for, det er folk, der skal starte på et studie," siger han.

"Måske ved jeg også mere om dét, fordi jeg er 22, end folk på min fars og farfars alder, for hvem det måske er lang tid siden, at de er flyttet for at studere."

I det hele taget mener Emil Pedersen, at de unge bliver glemt politisk. Og hvis ingen vil tale de unges sag, så bliver det svært at lokke flere af dem til kommunen.

"Min oplevelse af politik er, at folk enten stiller op for et lokalområde eller for en særlig demografi. Og jeg tror, at det, der mangler i det system, er de unge mennesker, som bare bor i byen og har svært ved at finde sig selv," siger han og tilføjer med et glimt i øjet:

"Der er ikke så mange, der stiller op og siger; "jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for den befolkningsgruppe, der stemmer mindst."

Gutterne interesserer sig ikke for politik

Når Emil Pedersen ikke befinder sig i byrådssalen, så kan man finde ham foran computeren. Han har ikke sluppet teenageårenes glæde ved gaming.

En god øl med vennerne er han også glad for og bedre bliver det, hvis der samtidig er bold på skærmen.

"Nu bruger jeg meget tid på voksenpolitik, og når jeg så har noget fritid, så bruger jeg den på ungdomspolitik. Og så er det meget rart, at man har nogle gutter, man kan læse med og snakke med om nogle andre ting," siger han.

Det er befriende for Emil Pedersen at snakke med 'gutterne', der ikke bekymrer sig så meget for politik, som andre i hans omgangskreds.

"Hvis nogen spørger, hvad jeg laver og jeg så siger, at jeg læser til ingeniør og laver politik, så er det for mange mennesker de to kedeligste ting i verden," siger han selvironisk og tilføjer med et underspillet grin:

"At mine studiekammerater så kun synes, at det er den ene af de to ting, jeg laver, der er det kedeligste i verden, det er meget fint."

Byrådspolitik er fedt, men ingeniørjobbet er federe

Esbjerg skal være en by, som unge ser på på samme måde som Århus. Et sted, hvor man kan studerer sit drømmestudie om dagen og nyde et pulserende byliv om aftenen. Kort sagt, så skal Esbjerg Kommune ikke kun være for de stabile familier med fast indkomst og tre veltilpassede børn. Der skal være plads til dem, der endnu ikke har fundet fodfæstet i livet.

Sådan lyder Emil Pedersens visioner for hans kommune, hvor han også gerne ser at der i fremtiden vil blive sat spotlight på af kommunens områder, som kan noget helt særligt.

"Vi er ikke bare Esbjerg. Vi har også Ribe, Hjerting og Sønderris, der kan noget for familie, som meget få steder i Danmark kan," siger han.

Politik har efterhånden ædt sig godt ind i Emil Pedersens liv, men det betyder ikke, at han ser det som en karrierevej. Og en entré på den landspolitiske scene ligger heller ikke i kortene.

Det er arbejdet som maskiningeniør, der skal være den unge venstremands levebrød:

"Byrådet er noget, som man kan lave ved siden af, som giver mening, og som er en hobby, jeg synes, er mere interessant end andre," siger Emil Pedersen, der gerne tager en periode mere i byrådet.

Tidligere politikerportrætter i serien: