Fremover skal politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i Randers Kommune være medbestemmende, når det gælder miljøgodkendelser og løbende tilsyn af virksomheder.

Fremover skal politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i Randers Kommune være medbestemmende, når det gælder miljøgodkendelser og løbende tilsyn af virksomheder. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Politikere beslutter at få sidste hånd på virksomheders miljøgodkendelser

Byrådet i Randers har med snævert flertal bestemt, at forvaltningens miljøgodkendelser til virksomheder fremover skal godkendes af politikerne. Men det er symbolpolitik, lyder det fra ekspert i kommunale forhold.

Udgivet: 28/08/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Vinterens mudderskred ved virksomheden Nordic Waste i Randers Kommune har i den grad givet panderynker ikke bare i Randers, men i landets kommuner, der har fået noget at tænke over i forhold til de miljøgodkendelser, kommunernes tekniske forvaltninger vurderer. Er de valide nok?

Fik du læst?

Jordskred giver flere kommuner stof til eftertanke

I Randers Kommune har byrådet mandag vedtaget en usædvanlig beslutning om, at Miljø- og Teknikudvalget fremover skal være med til at beslutte, om en virksomhed kan få en miljøgodkendelse eller ej, og i hvilken grad der skal føres løbende tilsyn med virksomhederne. De skal med andre ord godkende forvaltningens miljøgodkendelser, inden de kommer videre i systemet. Det skriver TV2 Østjylland.

Ændrer kompetenceplan

På byrådsmødet lød indstillingen til forslaget:

"Forvaltningen foreslår, at miljøgodkendelser på virksomhedsområdet fremover behandles politisk i Miljø- og Teknikudvalget, således, at der i forbindelse med de enkelte miljøgodkendelser beskrives hvilke saglige vilkår, der stilles til de enkelte virksomheder, under hensyntagen til blandt andet proportionalitetsprincippet. Samtidig vil det være muligt at beskrive, hvilket tilsyn man vil tage udgangspunkt i for den pågældende virksomhed. Dette er en ændring af den eksisterende kompetenceplan, da den kompetence i dag er placeret i forvaltningen."

Beslutningen blev vedtaget snævert med 17 stemmer for og 14 imod - blandt andet var Socialdemokratiet og De Konservative, og medlemmer fra S og K stemte både ja og nej.

Det er Nordic Waste-skandalen, der ligger til grund for, at forslaget overhovedet blev lagt frem.

Intet at frygte

Randers Kommune førte tilsyn med virksomheden 17 gange på under tre år - alligevel lykkedes det ikke at stoppe jordskredet i tide. Og en gennemgang af kommunens tilsynssag viser ifølge TV2 Østjylland, at mellem 15 og 28 procent af tilsynene siden 2018 har haft manglende dokumentation efter gennemgang.

Det er ikke mindst det, som Konservatives medlem af udvalget Bo Vestergaard, tilfreds med at skærpe:

"Alle de virksomheder, der har rent mel i posen, har intet at frygte. Det er få, der ikke overholder reglerne, og derfor har vi indført skærpet tilsyn," siger han til TV2 Østjylland.

Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er ikke videre imponeret over beslutningen:

"Jeg har virkelig svært ved at se fornuften i det. Normalt er det jo embedsværket med sine miljøeksperter, biologer og ingeniører, der beslutter de ting. Politikerne har ikke kompetencer til det, og i princippet vil de jo nok tit også bare nikke til en indstilling. Det virker til at være 100 procent symbolpolitik," siger Roger Buch.

Til det svarer Bo Vestergaard:

"Vi er lægmænd. Vi skal tage stilling, til de nuancer der er. Vi behøver ikke de kompetencer, dem får vi af forvaltningen. Vi skal ikke være eksperter. Vi skal ikke have et teknokrati," siger han til TV2 Østjylland.

Fik du læst?

Partier vil flytte miljøgodkendelser fra kommuner

Sidst opdateret: 28/08/2024 - 10:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]