Landets kommuner har de seneste to år har købt cirka en fjerdedel mindre asfalt, end de gjorde i de fire foregående år. Det skriver Licitationen.

Nedgangen i ordremængden tager brancheorganisationen Asfaltindustrien som et udtryk for, at kommunerne sparer på infrastrukturen.

"Der har været flere stemmer i at prioritere noget andet borgernært. Men vejene er også borgernære, for vi bevæger os alle ud på vejene hver dag," siger Jakob Svane, administrerende direktør i Asfaltindustrien, til Licitationen.

Asfaltindustriens tal viser, at de danske kommuner i gennemsnit købte godt 1,4 mio. tons asfalt om året. Fra 2018 til 2021 aftog kommunerne årligt lidt over 1,9 mio. tons asfalt. Og det er for lidt, mener Jakob Svane.

"Det betyder, at vejtilstanden forringes derude. For der er jo en vis sammenhæng mellem, hvor mange tons asfalt, der bliver lagt ud, og hvordan vejene er vedligeholdt," siger han til Licitationen.

Dyrere asfalt

På direktørens LinkedIn-side har pegefingeren mod kommunerne været til debat. En projektleder i en sjællandsk kommunes vej og park-afdeling skriver i en kommentar, at det er vigtigt at huske, at asfaltprisen de seneste fire år er steget med 27 procent, hvorfor han mener, at kommunerne overordnet set har fastholdt budgetterne.

"Vi har bare ikke kunnet få lige så meget asfalt for de samme penge," lyder indvendingen fra den kommunale leder.

Det store prishop på asfalt, der udhulede kommunernes kapacitet, fandt sted i 2021 og 2022, viser Danmarks Statistiks prisindeks.

Jakob Svane fra Asfaltindustrien påpeger i Licitationen, at kommunerne har underprioriteret vejområdet i en længere årrække, og at kommunalpolitikernes prioriteringer betyder, at "der ligger en kæmpe milliardregning og venter i kommunerne".

Påstanden underbygges af vurderinger fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), der i foråret tildelte de kommunale veje karakteren 3,0 på en 1-5-skala. I samme ombæring anslog FRI, at de kommunale veje og broer har et investeringsefterslæb på 5-10 mia. kr.