Der er kommet flere hænder til at tage sig af børnene i de danske børnehaver og vuggestuer - men en stor andel af de nyere medarbejdere er ufaglærte.

Det viser tal, som DR Nyheder har fået udleveret fra 81 ud af landets 98 kommuner.

Fra 2019 til 2024 er antallet af ufaglærte medhjælpere i daginstitutionerne øget med 41 procent. På samme fem år er antallet af pædagoger steget med 10 procent.

Det er problematisk, at børnene ikke bliver mødt af mere faglighed i institutionerne. Det mener formand for pædagogernes fagforening, Bupl, Elisa Rimpler.

"Det er en udvikling, der peger på, at der er massiv pædagogmangel, og det har udløst en faglighedskrise, som jo går ud over kvaliteten i vores daginstitutioner," siger hun til Ritzau.

Hun påpeger, at der er kommuner, hvor én pædagog står helt alene med en børnegruppe, hvor de resterende ansatte er ufaglærte.

"Det er geografisk meget ulige fordelt. Det betyder, at de institutioner, hvor man hele tiden har vikarer eller ufaglærte ansatte, bliver svingdørsinstitutioner, og derfor har man svært ved at holde på de gode faglige kræfter," siger hun.

Det skaber en negativ spiral, hvor kvaliteten bliver faldende, lyder det fra pædagogernes formand.

Ved årsskiftet trådte loven om minimumsnormeringer i kraft. Minimumsnormeringerne kræver, at der fremover skal være minimum en voksen til tre børn i vuggestuer og minimum en voksen til seks børn i børnehaver.

Det var blandt andet forældrebevægelsen "Hvor er der en voksen?", der fra 2019 var med til at sætte minimumsnormeringer på den politiske dagsorden. Det blev først en del af finansloven for 2021.

Siden årsskiftet har kommunerne lavet opgørelser, der viser antallet af pædagoger og medhjælpere for hver enkelt vuggestue og børnehave.

Kort tid inde i det nye år valgte kommunerne dog at sløjfe opgørelserne over hver enkelt institution og i stedet opgøre antallet af hænder som et samlet gennemsnit for den enkelte kommune.

Beslutningen var et led i at luge ud i bureaukrati og regler, og i stedet lade personalet have mere tid til børnene, lød det fra Kommunernes Landsforening.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) anerkender, at der er udfordringer med kvaliteten af pasningstilbud til de mindste børn.

"Pædagogisk uddannet personale er det vigtigste for at sikre kvalitet for vores mindste børn. Så jeg er ikke tilfreds med, at vi mangler pædagoger," siger han.

Han påpeger, at regeringen har givet et lønløft, som skal gøre det mere attraktivt at arbejde som pædagog. Og så er der afsat penge, som er målrettet til at videreuddanne personale, der allerede er ansat.

"De penge kan arbejde nu, og jeg følger hvert eneste år, både hvor højt et antal, der er ansat, og hvor stor en andel af pædagoger, der er ansat til vores mindste børn. Min forhåbning er, at både andelen og antallet skal stige de kommende år," siger Mattias Tesfaye til DR.

NB-Kommune skrev tidligere på året om tendensen i daginstitutionerne og lavede et kort over udviklingen fra 2019 til 2022, hvor andelen af uddannede pædagoger faldt fra 57 til 52 procent.

jornns /ritzau/