Andelen af uddannede pædagoger i vuggestuer og børnehaver falder hurtigt, og efter flere års tilbagegang er det kun lige over hver anden pædagogisk medarbejder i de kommunale og selvejende institution, der har taget den mellemlange videregående uddannelse til pædagog.

På landsplan faldt pædagogandelen fra 2019 til 2022 med 5,3 procentpoint - fra 57 til 52 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. I Samsø, Favrskov, Rudersdal, Billund, Gladsaxe og Skanderborg Kommune faldt andelen af pædagoger på daginstitutionerne med 10 procent eller mere fra 2019 til 2022.

Tallene underbygger pædagogernes meldinger i en ny medlemsundersøgelse foretaget af fagforeningen BUPL. Her svarede hver fjerde pædagog, at de ikke har faste uddannede kolleger på deres stue. Rekrutteringsvanskelighederne var ifølge undersøgelsen størst i Østdanmark.

Danmarks Statistiks tal viser, at pædagoger i mere end hver fjerde kommune udgør under halvdelen af de pædagogiske medarbejdere, når man ser bort fra lederne. Manglen på uddannede pædagoger er størst på Sjælland, i særdeleshed omkring hovedstaden. Sammen med Samsø er Dragør og Hørsholm kommuner de eneste med en pædagogandel på under 40 procent. I Københavns Kommune er andelen i de nyeste tal nede på 47 procent efter et fald på 8 procentpoint fra 2019.

”Vi står i en eskalerende faglighedskrise i daginstitutionerne, hvor der bliver længere og længere mellem pædagogerne, og alt for mange pædagoger står alene med ansvaret for den faglige kvalitet på stuen", siger BUPL-formand Elisa Rimpler til NB-Kommune om udviklingen.

At pædagogandelen daler, er et udtryk for, at de mange ekstra stillinger på institutionerne, der er etableret i takt med kommunerne inkorporerer de lovbestemte minimumsnormeringer, i ringe grad bliver dækket af pædagoger.

Fra 2021 til 2022 steg antallet af pædagoger på dagsinstitutioner blot med seks - på landsplan.

BUPL mener, at tallene kalder på handling.

"Loven om minimumsnormeringer har sikret mange flere voksne, men desværre er få af dem pædagoger, fordi de simpelthen ikke findes derude. Der skal skrues på alle knapper for at sikre pædagoger nok til børnene, så kommunerne ikke kun kommer i mål med 1:3 og 1:6, men også med intentionen om en øget pædagogandel. Det handler både om at tiltrække flere til faget med en ny styrket pædagoguddannelse, om at få flere erfarne medhjælpere igennem pædagoguddannelsen med merit, og ikke mindst om at sørge for bedre vilkår og betingelser for at bruge sin faglighed, så flere bliver i faget”, siger Elisa Rimpler.

Under KL's Børn & Unge Topmøde tidligere på måneden reagerede hun positivt på regeringens melding om, at den vil styrke pædagoguddannelsen ved at bruge en del af det provenu, man opnår med universitetsreformen.

"Jeg vil meget gerne have en ny pædagoguddannelse. De forhandlinger er min kollega i uddannelsesministeriet (Christina Egelund, red.) i gang med at forberede", sagde Mattias Tesfaye (S) ved KL-topmødet.

Det er først og fremmest ufaglærte pædagogmedhjælpere, der er rykket ind på institutionerne. Antallet af pædagogmedhjælpere er på landsplan steget med 32 procent fra 2019 til 2022, mens der er ansat 20 procent flere pædagogiske assistenter - en erhvervsuddannelse, der i modsætning til den almindelige pædagoguddannelse ikke kræver, at man har gennemført en ungdomsuddannelse.

Hvis ikke det lykkes at knække kurven, vil manglen på pædagoger skabe en ond spiral, pointerer BUPL's formand.

”Konsekvensen er kort sagt, at vi overlader ansvaret for noget så vigtigt som små børns trivsel og udvikling til nogen, som ikke har de faglige forudsætninger for at løfte opgaven. Det siger jo næsten sig selv, men kvaliteten er dokumenteret højere, der hvor der er pædagoger til stede hele tiden. Samtidig er det en ond spiral, når der mangler pædagoger. For er der én ting, pædagoger efterlyser, er det tid til at bruge deres faglighed i hverdagen, så vi risikerer, at de 11.000 pædagoger, som i dag står uden for faget, får selskab af mange flere, hvis ikke det bliver mere attraktivt at være pædagog”, siger Elisa Rimpler til NB-Kommune.