
Store geografiske forskelle: Mange steder er der kun én fast pædagog på stuen
Fagligheden på daginstitutionerne lider under pædagogmangel i mange kommuner. Ny undersøgelse fra BUPL viser, at hver fjerde pædagog ikke har faste uddannede kolleger på stuen - i 11 kommuner gælder det mere end 40 procent.
Udgivet: 01/02/2024
Afhængig af institutionens størrelse og antallet af børn på stuerne vil der typisk være tilknyttet mellem tre og fem ansatte. Men i mange børnehaver og vuggestuer udgøres personalet i høj grad af vikarer eller ufaglærte pædagogmedhjælpere, viser BUPL's medlemsundersøgelse.
Fagforeningen har spurgt medlemmerne på landets daginstitutioner, om de på deres stue har faste kolleger med en pædagoguddannelse. Svarene viser, at der på tværs af landet er store forskelle på fagligheden blandt personalet.
På landsplan gælder det, at hver fjerde pædagog (24 pct.) er den eneste med en pædagoguddannelse på sin stue. I 11 kommuner - heraf ti ligger sjællandske - svarer mindst 40 procent af pædagogerne, at de er den eneste faste pædagog på stuen. Gladsaxe og Halsnæs har med 55 procent den højeste andel stuer, hvor pædagogen ikke har uddannede kolleger.
Sønderborg, Randers, Brøndby og Frederikshavn kommuner befinder sig i den modsatte ende af skalaen. Her er mindst to faste pædagoger på over 90 procent af stuerne.
BUPL fremhæver, at man som eneste pædagog ingen at har sparre med i hverdagen, og man står alene med det faglige ansvar for alt fra planlægning af pædagogiske aktiviteter, forældresamarbejde, sprogvurderinger, handlingsplaner. Derfor vil der være mange situationer, hvor pædagogen er nødt til at gå fra stuen for at varetage disse opgaver.
For BUPL-formand Elisa Rimpler er det klart, at situationen er uholdbar:
"Konsekvensen er kort sagt, at vi overlader ansvaret for noget så vigtigt som små børns trivsel og udvikling til nogen, som ikke har det faglige forudsætninger for at løfte opgaven. Det siger jo næsten sig selv, men kvaliteten er dokumenteret højere, der hvor der er pædagoger til stede hele tiden. Samtidig er det en ond spiral, når der mangler pædagoger. For er der én ting, pædagoger efterlyser, er det tid til at bruge deres faglighed i hverdagen, så vi risikerer, at de 11.000 pædagoger som i dag står uden for faget for selskab af mange flere, hvis ikke det bliver mere attraktive at være pædagog,” siger hun til NB-Kommune.
Særligt i hovedstadsområdet svarer mange, at de er eneste faste pædagoger på stuerne - har BUPL særligt fokus på den geografiske skævhed? Og hvad mener du, der kan/bør gøres for at ændre på det?
”Nogle hovedstadskommuner har lavet særlige bonusordninger for at tiltrække og fastholde pædagoger, og nogle har haft stor succes med at få pædagoger op i tid ved at give dem planlagt forberedelsestid på skemaet. Det handler også om faglig ledelse tæt på, en god pausekultur og mulighed for efter og videreuddannelse. Det er initiativer, BUPL presser på for, og kommunerne kan gøre meget – ikke mindst ved at styrke arbejdsvilkårene. Og så handler det selvfølgelig om, at kommunerne bruger meritpuljen og uddanner de erfarne medhjælpere og pædagogiske assistenter,” siger Elisa Rimpler.
BUPL organiserer pædagoger, og for at være pædagog har man taget en 3,5 år lang professionsbachelor foruden en adgangsgivende ungdomsuddannelse. Det er kun pædagoger med denne mellemlange videregående uddannelse, som har deltaget i undersøgelsen og regnes for at være faste, uddannede kolleger.
Der findes desuden den pædagogiske assistentuddannelse. Det er en erhvervsuddannelse, og pædagogiske assistenter er organiseret hos FOA. I det samlede billede er der langt flere ufaglærte pædagogmedhjælpere end pædagogiske assistenter.
Sidst opdateret: 01/02/2024 - 10:47












































