Ledighedsudviklingen vendte først i Vestdanmark, og det ses i tallene for ændringen fra 2022 til 2023. De største stigninger findes i kommuner i produktionsdanmark; en række af de jyske og fynske kommuner.

Det skriver NB-Økonomi.

I 2023 lå ledigheden på landsplan 0,3 procentpoint højere end i 2022. Det er stadig en begrænset stigning, men for nogle kommuner er ledigheden steget med det dobbelte, og i Nyborg er stigningen helt oppe på 0,9 procentpoint.

Selv om ledighedsprocenten stadig er ret lav - i Nyborg 3,2 procent - har den skæve udvikling stor betydning for kommunernes økonomi. Det skyldes, at kommunerne kompenseres under ét for den stigende ledighed via balancetilskuddet. Når udgifterne så stiger forskelligt mellem kommunerne, vil nogle kommuner opleve at have overskud, mens andre får underskud.

I løbet af et år bærer kommunen gradvist op til 80 procent af udgiften til den ledige, og da ledigheden har været stigende i Vestdanmark siden starten af 2022, vil effekten være begyndt at slå igennem her.

Regner man med fuldt gennemslag, vil forskellen mellem den kommune, der mister mest, og den kommune, der vinder mest, være næsten 1500 kr. pr indbygger i den erhvervsaktive alder, baseret på den aktuelle fordeling. For en gennemsnitskommune svarer det til en forskel på at miste 26 mio. kr. eller vinde 30 mio. kr.

Det skal understreges, at en kommune aldrig vil opleve det fulde gennemslag, blandt andet fordi det er et fåtal af de ledige, der stadig er ledige efter et år.

I kortet herunder kan du se ledighedsudviklingen i din kommune fra 2022 til 2023 (artiklen fortsætter under kortet).

I december 2023 steg ledighedstallet med 1.000 fuldtidsledige i forhold til november, og i alle kommuner - bortset fra Kalundborg - ligger ledigheden nu højere, end da den sidst var på det laveste niveau.

Kommunens kassebeholdning afgørende

Da overførslerne ikke er en del af servicerammen, vil den stigende ledighed alene påvirke kommunernes likviditet. Den enkelte kommunes kassebeholdning er således afgørende for, hvilke handlemuligheder der er, når ledigheden stiger.

Kommuner med en stærk kassebeholdning kan således vælge at lade kassen bære belastningen, mens fattige kommuner kan få behov for at gennemføre nedskæringer på andre områder.