Ankestyrelsen undlod i april at gå dybt ind i sagen om en omstridt omkonstituering på Langeland, og nu er de centrale spørgsmål rykket ind i Folketinget og Indenrigsministeriet.

Jørgen Nielsen fra Konservative og Radikale Venstres Søren Ramsing blev i efteråret 2023 afsat som udvalgsformænd, da SF og S i oktober 2023 ændrede udvalgsstrukturen i forbindelse med budgettet. De to vragede politikere mener, at der var tale om en usaglig og personmotiveret ændring, og klagede derfor til Ankestyrelsen.

Men Ankestyrelsens tilsyn vurderede i april, at den ikke var i stand til at afgøre, om det smalle røde flertal havde "forfulgt uvedkommende formål", og at dette afgørende spørgsmål er "bedre egnet til prøvelse ved domstolene".

Denne afgørelse har folketingsmedlem Mai Mercado (K) bemærket. I en række spørgsmål fremsat før sommerferien beder hun indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) tage stilling til problematikken. Mercado spørger blandt andet, om ministeren mener, det er problematisk, at Ankestyrelsen ikke går ind i sagen fra Langeland, og at de udvalgsformænd formentligt først vil kunne få prøvet deres sag, hvis de tager sagen i byretten.

Sophie Løhde afviser at forholde sig til sagen, eftersom Jørgen Nielsen og Søren Ramsing i mellemtiden har klaget til ministeriet over Ankestyrelsens afgørelse. Mens sagen er verserende, vil Løhde gøre sig selv inhabil, hvis hun kommenterer den, skriver hun.

"Ministeriet er nu i gang med at undersøge, om der er tale om en sag, som ministeriet vurderer, skal tages op til behandling," oplyser hun i svaret til Mai Mercado, der er partikollega til en af de to afsatte udvalgsformænd.

Praksis kan udnyttes af flertal

Klagen til ministeriet sendte Søren Ramsing og Jørgen Nielsen 22. maj. Her beklager de sig over Ankestyrelsens manglende beslutningskraft og det uhensigtsmæssige i, at "Ankestyrelsen ikke er klarere i mælet på et område som de seneste år er blevet brugt til at sætte politiske modstandere på plads via ulovlige styrelsesvedtægtsændringer," som de skriver med henvisning til en lignende sag fra Randers Kommune.

I Randers tog byretten først stilling til sagen, da valgperioden var overstået. Med retsvæsnets ventetider vil en dom, der går det politiske flertal imod, ikke få nogen konsekvens for de politikere, som har truffet den ulovlige beslutning, skriver de to afsatte udvalgsformænd til Sophie Løhde.

"Konsekvensen af Ankestyrelsens standpunkt er, at det altid vil kræve domstolsindblanding at forhindre selv åbenlyse lovbrud, hvilket vil kunne udnyttes af et meget snævert flertal i kommunalbestyrelsen, idet en domstolsafgørelse risikerer først at blive truffet efter valgperiodens udløb."

Søren Ramsing har til NB-Kommune tidligere pointeret, at mindretallene i kommunalbestyrelsen mangler beskyttelse, hvis myndighederne ikke kan gribe effektivt ind over for potentielt usaglige ændringer. Borgmesterens særlige magtposition nævner de to klagere også i henvendelsen til Sophie Løhde.

"Konstitueringen har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode for at sikre kontinuitet i udvalgene og være en beskyttelse af medlemmernes frie mandat. Således vil standpunktet i praksis sætte bestemmelsen ud af funktion. Det eneste der herefter er sikkerhed omkring, i forhold til konstitueringsaftalen, er borgmesteren, som ikke på samme vis kan sættes fra bestillingen af et lille flertal – mens alle andre kan," skriver Jørgen Nielsen og Søren Ramsing i klagen, som er delt med NB-Kommune.

Langeland-borgmester Tonni Hansen (SF) har fastholdt, at ændringen af styrelsesvedtægten skete for at spare penge på udvalgene og for at få en mere optimal struktur.