Ankestyrelsens tilsyn kommer ikke til at gøre mere i sagen om den omblæste omkonstituering på Langeland i efteråret.

Det meddeler Ankestyrelsen mandag i et brev til kommunen.

Med budgetforliget for 2024 nedlagde SF og Socialdemokratiet to politiske udvalg. Det krævede en ændring af styrelsesvedtægten, og det røde flertal besluttede at anmelde nye valggrupper og gennemføre en omkonstituering, der fik den konsekvens, at Jørgen Nielsen (K) og Søren Ramsing (R) mistede deres udvalgsformandsposter.

De afsatte formænd er sikre på, at formålet med den nye udvalgsstruktur var at få dem afsat, hvilket ikke regnes for at være en saglig begrundelse for at ændre styrelsesvedtægten. De klagede derfor til Ankestyrelsen.

I afgørelsen skriver Ankestyrelsen, at sagens oplysninger "ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at antage", at omkonstitueringen blev gennemført for at reducere de vragede formands politiske indflydelse i udvalgene.

"Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det på det foreliggende grundlag er vanskeligt at vurdere, om en bestemt udvalgsstruktur er mere hensigtsmæssig end en anden, og at det derfor er vanskeligt at konkludere, at kommunalbestyrelsens flertals ønske om en ændring af udvalgsstrukturen af disse grunde savner saglig begrundelse," står der i afgørelsen.

Hvis det endegyldigt skal afklares, om der "er forfulgt uvedkommende formål" bør det ske ved domstolene, tilføjer tilsynsmyndigheden.

I 2018 endte en tvist om en omkonstituering i Randers Byråd i byretten, som endte med at erklære ændringen af styrelsesvedtægten ugyldig. Forløbet i Randers, der startede med, at V og DF fjernede tre udvalgsformænd, omtales flere sted i brevet fra Ankestyrelsen.

Søren Ramsing fortæller, at sagen på Langeland meget vel kan ende i retten.

"Det kan sagtens være. Det er selvfølgelig noget, som jeg overvejer nu," siger han til NB-Kommune.

Håber på retshjælp

Han vil undersøge, om det er muligt at få fri proces til at køre en retssag mod Langeland Kommune, så det bliver mere økonomisk overkommeligt for de afsatte politikere.

"Flertallet er jo begunstiget af at have en kommune til at betale," siger den tidligere børne- og skoleudvalgsformand og tilføjer:

"Med formuleringerne fra Ankestyrelsen mener jeg, at der bør være en god mulighed for at få retshjælp.

Han bemærker, at mindretalsgruppen, som består af Venstre, Radikale og Konservative, endnu ikke har drøftet, hvad der ske. Inden sagen eventuelt indbringes for domstolene, vil de vragede udvalgsformænd formentlig henvende sig til Indenrigsministeriet, der kan behandle principielle sager, efter at Ankestyrelsen har udtalt sig.

Søren Ramsing har delt afgørelsen med NB-Kommune og en række andre medier. I mailen omtaler han det trods afgørelsen som "den ulovlige ændring af styrelsesvedtægten", men denne vinkling går kommunalbestyrelsesmedlem René Larsen (S) i rette med.

"Ja, sådan kan vi læse tingene forskelligt. Når Søren skriver, at Ankestyrelsen afslutter sagen om den "ulovlige" ændring af styrelsesvedtægten, så stemmer det ikke overens med styrelsens konklusion om, at der ikke var et usagligt formål," skriver René Larsen, der spiller en hovedrolle i sagen.

I oktober 2022 koblede han ”en dårlig stemning, et dårligt klima og en kultur præget af mistro og mistillid” i kommunalbestyrelsen sammen med muligheden for at lave den udvalgsændring, der et år senere blev eksekveret.

”Det er en reel mulighed at lave en ny konstituering, for der ligger en færdig plan fra valgnatten med en struktur med tre udvalg, som kan effektueres i morgen, hvis man ønsker det”, sagde René Larsen dengang til Fyns Amts Avis.

Mindretallet mener, at udtalelserne i lokalavisen beviser, at formålet med den nye udvalgsstruktur var at udskifte udvalgsformændene.

"Det må lægges til grund, at den afgørende reelle begrundelse for kommunalbestyrelsens beslutning (Socialdemokratiet og SF) om at 13 ændre styrelsesvedtægten var at afsætte Søren Ramsing (R) og Jørgen Nielsen (K) fra deres udvalgsformandsposter og derved fratage dem politisk indflydelse," skrev VKR-gruppen i deres mindretalsudtalelse.

Sparede 450.000 kroner

Det var Søren Ramsing, der bad Ankestyrelsens tilsyn kigge på sagen. Kort efter henvendte tilsynet sig til kommunen, og i november vedtog SF og S et høringssvar på vegne af kommunalbestyrelsen, hvor de to røde partier sidder på otte ud af 15 pladser. I svaret fremhæver flertallet, at et af formålene med ændringerne var at spare 450.000 kroner om året på politikerne - og et besparelse sammen med ønsket om at styrke visse politikområder gør, at der er tale om et sagligt grundlag. VKR anførte, at besparelsen på politikernes vederlag kunne være opnået med andre midler, men det er irrelevant, pointerede flertallet.

"Kommunalbestyrelsen er af den opfattelse, at det er et basalt element i politiske forhandlinger om budgetlægningen, at der skal være plads til politiske forskelle i og metodefrihed til opnåelse af stort set ens besparelser", lød det blandt andet i svaret fra SF og S.

Netop det økonomiske spørgsmål fylder ikke meget i Ankestyrelsens afgørelse. Det noteres, at ændringerne "er begrundet i et ønske om at gennemføre besparelser på vederlag", men i vurderingen af sagligheden indgår effekten på budgettet ikke.

Læs hele Ankestyrelsens afgørelse her.