Det var i 2017, at byrådet i Aarhus besluttede at begynde med planer om at udvide Aarhus Havn.

Det har naturligvis krævet arbejdstimer og ekstern konsulentbistand - se mere om det herunder.

Forrige onsdag blev planerne skudt ned efter en afgørelse fra Planklagenævnet, der fremførte tre punkter med manglende bearbejdning.

Nævnet gav medhold i en klagesag, da "miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljørapport ikke er opfyldt", lød det. Samtidig led vurderingen af "væsentlig retlig mangel". Det fik politikerne til at sende projektet til havets bund og lade det være op til et nyt byråd efter KV25 at revurdere beslutningen.

Århus Stiftstidende har med en aktindsigt regnet på, hvad de syv års arbejde har kostet kommunekassen.

Avisen skriver, at det mindst har kostet 4.493.000 kroner i arbejdet med lokalplanlægningen.

I alt har Plan og Byggeri under Teknik og Miljø brugt 6.215,14 mandetimer på det forliste planforslag for havnen. Det svarer til fem årsværk til en værdi af ca. 650.000 kroner - rundt regnet 3.250.000, skriver Århus Stiftstidende.

Borgerinddragelsen kostet omkring 153.000 kroner for Plan og Byggeri, der blandt andet har betalt 38.000 kroner for forplejning til byens borgere under de temamøder og borgerkonferencer afholdt under lokalplanens tilblivelse.

Derudover skal der indregnes de timer, som Teknik og Miljø-forvaltningen har brugt i Rådsmandssekretariatet. Det tidsforbrug er dog ikke blevet registreret, og er derfor ikke medregnet.

Over en halvårlig periode mellem 2022 og 2023 blev to medarbejdere fra Borgmesterens Afdeling sat til arbejdet. Det svarer til et årsværk på 650.000 kroner.

Samtidig tog Rambøll sig selvfølgelig også betalt for at hjælpe Aarhus Kommune i processen med borgerpanelet. For den ydelse betalte Borgmesterens Afdeling 444.000 kroner til konsulentfirmaet.

Er det så skønne spildte kroner og øre med kommunale millioner? spørger Din Avis Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard (S). Han svarer avisen i en mail:

"Demokratiske processer koster ressourcer, og anderledes kan det ikke være, uanset hvordan udfaldet af en proces så bliver. Det er en del af prisen ved vores demokrati. Hvorvidt noget af udkommet så vil kunne bruges i forbindelse med en ny proces, kan først vurderes, når det bliver aktuelt, men det vil selvfølgelig blive undersøgt på det tidspunkt," siger han til Din Avis Aarhus.