På dagen, hvor økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL går i gang, har tusindvis af danskere til morgenkaffen kunnet læse om kommunernes økonomiske kvaler og Christiansborgs evne til at skabe bureaukrati i staten og kommunerne.

"Kommuner bruger hundredvis af medarbejdere på at udmønte beslutninger fra Christiansborg," skriver dagbladet Politiken på mandagens forside.

Politiken og Danske Kommuner refererer til en ikke-offentliggjort analyse, som konsulentfirmaet Implement har lavet på vegne af KL. Ved at regne på konsekvenserne af syv bestemte lovændringer siden 2017 er konklusionen, at de nye love har ført til 470 ekstra administrative medarbejdere i kommunerne.

"Det her er bare syv eksempler, der viser, hvad der sker decentralt, når man beslutter noget centralt. Der bliver lavet lovgivning hver dag, og den her analyse viser ikke, hvad der er sket i alt – så havde den set helt anderledes ud", siger KL-formand Martin Damm til Politiken.

Blandt de syv lovændringer, der indgår i opgørelsen af ekstra administrative årsværk i kommunerne, er databeskyttelsesloven fra 2018, nye regler om magtanvendelse over for borgere med handikap, tilsyn med kvaliteten på folkeskolerne, tilsyn med pædagogisk praksis i daginstitutioner samt indførelsen af minimumsnormeringer.

Databeskyttelsesloven alene har resulteret i 145 ekstra årsværk i kommunerne, viser analysen. Indførelsen af minimumsnormeringer i landets dagtilbud og de krav til opgørelser, der følger lovændringen, har ført til omkring 40 årsværk, oplyser Danske Kommuner.

KL og regeringen er med aftalen om regelforenklinger blevet enige om at lempe kravet om, at minimumsnormeringer skal opgøres og præsenteres på institutionsniveau - til fortrydelse for blandt andet pædagogernes fagforening og forældreorganisationer, der har sået tvivl om, hvor meget kommunerne herved kunne spare.

I Berlingske tordner Martin Damm mod det hastige vokseværk i statens administration siden 2017.

"Det er uhyrligt. Nogen må ganske enkelt stoppe det," siger KL-formanden til Berlingske med henvisning til, at et folketingssvar fra Finansministeriet for nylig dokumenterede, at udgifterne til statslig administration steg med 11,2 milliarder kroner fra 2017 til 2023.

KL sammenholder de 11,2 mia. kr., der bruges ekstra på administratorer og ledere i staten med, at de kommunale serviceudgifter er vokset med 11,7 milliarder i samme periode.

"Statsligt bureaukrati er vokset med 16.000 ansatte på seks år", er overskriften på Berlingskes forsidehistorie.

De 16.000 ekstra ansatte i statens administration svarer til en forøgelse på 28 procent. NB-Økonomi skrev om den nye opgørelse for to uger siden.

Svaret fra Nicolai Wammen til finansudvalget kan findes her.

Fælles fodslag i kronik

Også i Avisen Danmark, der følger med mange regional- og lokalaviser, er KL på banen med en fælles kronik fra KL's 17 bestyrelsesmedlemmer, der suppleres af en artikel, hvor Peter Rahbæk Juel (S), Birgit S. Hansen (S), Martin Damm (V) og Ulrik Wilbek (V) lægger pres på regeringen forud for økonomiforhandlingerne. "Profiler i S og V lægger pres på regeringen: - Det kan ikke blive ved", lyder overskriften på forsiden.

Borgmestrene advarer om, at udviklingen truer med at underminere den kontrakt, som samfundet bygger på, idet de seneste økonomiaftaler ikke har formået at dække de stigende udgifter til specialområderne og forsømt at finansiere den nære sundhed, hvilket er gået ud over økonomien for plejehjem, børnehaver og folkeskoler, samtidig med danskernes forventninger til velfærden stiger.

"Vi kan ikke sige, at vi har nogen grupper, der er tilfredse. Det er sådan set ved at udhule hele velfærdsmodellen," siger Viborg-borgmester Ulrik Wilbek.

I den fælles kronik uddyber de 17 toneangivende kommunalpolitikere KL's bestyrelse, hvad de ser som årsagen til et skred i den offentlige sektor, der år for år bruger en større del af ressourcerne på specialiseret hjælp til de få.

"Vi har derfor også brug for en alvorlig diskussion med regeringen om, hvad vi vil med vores velfærdssamfund fremover, og hvordan vi får skabt rammerne for, at det rent faktisk bliver muligt at styrke den almene velfærd, uden at det går ud over de specialiserede tilbud," skriver KL's bestyrelse i Avisen Danmark.