Normeringerne i vuggestuer og børnehaver – altså antallet af børn per voksen – kan fremover blive offentliggjort på kommunalt niveau og ikke for den enkelte institution. Denne ændring er en del af aftalen om regelforenklinger, som regeringen og KL blev enige om i marts.

KL-formand Martin Damm har fået det til at lyde, som om pædagogerne ude i institutionerne vil kunne spare tid, hvis kravet til fremstillingen af minimumsnormeringer ændres.

Sådan ser man ikke på det pædagogernes fagforening, BUPL.

”Det er data, man har i forvejen,” siger fagforeningens formand, Elisa Rimpler, til NB-Kommune.

Martin Damm har koblet forenklingen direkte sammen med pædagogernes arbejdsopgaver og udtalt, at pædagogerne "ville bruge uendelig lang tid på at gøre det retvisende nok":

"Hvis jeg havde et barn i en daginstitution, ville jeg hellere have, at pædagogen tog sig af mit barn, end at de sad og skulle udfylde et skema, så jeg kunne se, at det var udført korrekt. Al registrering tager tid," sagde KL-formanden til Ritzau i en artikel med overskriften ’Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal for institutioner’, som mange medier bragte.

Elisa Rimpler fortæller, at oplysningerne om pædagogernes arbejdstid og antallet af børn stammer fra pladsanvisningen, lønkørslen og Aula, der indeholder tidsregistrering af, hvornår børnene kommer og gå.

”Så vi mener simpelthen ikke, at KL har ret i, at det her er en administrativ tung byrde,” siger BUPL-formanden.

”Det handler om en sammenkørsel af de her data, og det er et ret nemt greb. Så det er ikke noget, som ledere bruger særlig meget tid på. Til gengæld, så er der meget andet, som både ledere og pædagoger bruger tid på, som er bureaukrati, kommunen laver ude i den enkelte kommune,” siger Elisa Rimpler.

Hun henviser til pædagogiske programmer, som det lokalt er besluttet, at pædagogerne skal følge.

”Nogle har op til fire-fem koncepter, som man skal dokumentere på,” forklarer Elisa Rimpler, der også ville ønske, at kommunerne og regeringen havde inddraget fagforeningen og andre organisationer, inden aftalen blev indgået.

Et vigtigt element i demokratisk samtale

Pædagogerne har blandet sig i debatten side om side forældreorganisationer og Folketingets røde opposition, der pressede på for indførslen af minimumsnormeringer.

”Vi mener, at det her med at dokumentere normeringerne, og hvordan de ser ud i den enkelte institution, er et vigtigt element i en demokratisk samtale om, hvordan ressourcerne er fordelt i den enkelte kommune. Også fordi vi kan se, at de er ulige fordelt i kommunen”, siger Elisa Rimpler til NB-Kommune.

”Og derfor mener vi, at der skal være en gennemsigtighed omkring det”.

Kan man ikke forestille sig, at et mindre arbejdspres i forvaltningen vil kunne frigøre ressourcer til flere pædagoger, og derfor kunne være en idé for jer at bakke om op?

”Vi bakker op om mange af de her ting, som også er en del af de her 51 regelforenklinger. Der er flere af dem, hvor vi synes, det giver rigtig god mening, at man ikke skal lave tunge rapporter - for eksempel om brugen af den pædagogiske læreplan, for eksempel. Vi synes også, at det giver mening, hvis kommunerne selv griber i egen barm og begynder at fjerne noget af det bureaukrati, de selv skaber. For det er dét, pædagoger og ledere derude bokser med. Og det er derfor, jeg synes, det er meget paradoksalt. Den ene regel, som vi mener, er virkelig vigtig i forhold til at få en samtale om, hvordan ressourcerne er fordelt på det pædagogiske område – den synes de, skal fjernes.”

Ambitionen om generelt at skille sig af med bureaukratiet i dagtilbuddene støtter BUPL fuldt ud, understreger formanden

”For eksempel synes vi, at mange af de ting, som lederne gør i dag, meget vel kunne ligge hos en HK’er, og på den måde give lederne noget mere tid til at være pædagogfaglig leder,” siger Elisa Rimpler.

Tesfaye talte om proportioner på samråd

Kravet om, at normeringerne offentliggøres på institutionsniveau, trådte i kraft i starten af 2024, men lovgivningen stiller kun krav om, at kommunerne opfylder minimumsnormeringerne på kommunalt niveau, hvilket var en af begrundelserne for at lempe dokumentationskravet.

I sidste uge var børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i samråd af SF, Enhedslisten og Alternativet om ændringen. Her fremhævede han, at regeringen tager hårdt fat i forhold til afbureaukratisering, og at langt de fleste institutioner lever op til lovkravet om, hvor mange pædagoger der skal være.

”Det er noget med, hvor mange informationer vi beder alle landets tusindvis af dagtilbud om at validere, fordi forholdsvis få dagtilbud ligger uden for det spænd, som er ret tæt på lovkravet, Der er en proportionalitet i det, som bør indgå i diskussionen”, sagde Mattias Tesfaye ifølge Ritzau.

Han fortalte desuden på samrådet, at kommunerne havde oplyst ham, at det for medarbejdere, som arbejder på tværs af institutioner, kan kræve ekstra ressourcer at få styr på opgørelserne.