KL-formand Martin Damm insisterer på, at det giver god mening at sløjfe opgørelserne over antallet af pædagoger og medhjælpere for hver enkelt vuggestue og børnehave.

"Hvis jeg havde et barn i en daginstitution, ville jeg hellere have, at pædagogen tog sig af mit barn, end at de sad og skulle udfylde et skema, så jeg kunne se, at det var udført korrekt. Al registrering tager tid," siger formand for KL Martin Damm (V) til Ritzau.

Fremover vil kommunerne kun skulle indberette antallet af hænder som et samlet gennemsnit for den enkelte kommune.

Kommunerne ved ifølge Ritzau ikke, hvor meget tid opgaven tager, eller hvor mange medarbejdere der er beskæftiget med det. Ifølge KL's præsentation af afbureaukratiseringsforslaget, som NB-Kommune har til rådighed, skal kommunerne med den eksisterende ordning sætte ressourcer af til "indberetning, validering og vedligeholdelse af data, som ikke er nødvendige for kommunernes opgaveløsning".

"Du ville bruge uendelig lang tid på at gøre det retvisende nok. Er det dét, pædagogerne skal bruge tiden på, eller skal man bruge det på børnene. Vi synes, det er bedre at bruge tiden på børnene," siger Martin Damm.

Kritik fra venstrefløjen

SF, De Radikale og Enhedslisten mener, at beslutningen, som indgår i KL's afbureaukratiseringsaftale med regeringen, er et brud på den aftalen om normeringerne.

SF kan ikke forstå, at kommunerne synes, opgaven er svær, for kommunerne får medarbejdertallene fra Danmarks Statistik og løndata.

Men Martin Damm, der har advaret om, at KL vil udstille partierne, som modarbejder afbureaukratiseringen, står fast.

"Det er da bedre at have dialogen med institutionen om, hvordan det fungerer," siger han.

En afvejning

Over for DR har forældrene og pædagogerne i form af FOLA og BUPL kritiseret tiltaget, der vil fjerne det detaljerede overblik.

"Jeg er rigtig bekymret for, at det her er et røgslør. Det er en måde, som forhindrer, at man kan følge pengene til minimumsnormeringer.

"Det er en måde, hvorpå vi holdes i mørket, og det synes jeg er meget udemokratisk," har det lydt fra Elisa Rimpler, der er formand for BUPL.

Men kommunerne kalder det en "afvejning" og fremhæver, at man kan følge det på kommuneniveau fremover.

"Det er en afvejning, det er kernen i det. Vi har begrænset mandskabsressource nu og i fremtiden. Skal de sidde og udfylde skemaer, eller skal vi bruge det til at yde velfærd overfor de borgere, vi har," siger Martin Damm.

Irrelevant og unødvendigt

I præsentationen af afbureaukratiseringsforslaget skriver KL, at det er "irrelevant og unødvendigt" at opgøre data for det enkelte dagtilbud, når lovkravet, som kommunerne skal rette sig efter, kun definerer, at minimumsnormeringerne skal efterleves på kommunalt niveau.

Minimumsnormeringerne kræver, at der som minimum skal være én voksen til tre børn i vuggestuer og minimum én voksen til seks børn i børnehaver.

Det var blandt andet forældrebevægelsen "Hvor er der en voksen?", der fra 2019 var med til at sætte minimumsnormeringer på den politiske dagsorden.

Det blev først en del af finansloven for 2021.

Siden årsskiftet har Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjort kommunernes opgørelser, der viser antallet af pædagoger og medhjælpere for hver enkelt vuggestue og børnehave,

jn/ritzau/