Det første større eksempel på modstand mod afbureaukratiseringsaftalen, som KL og regeringen har indgået, viste sig i weekenden.

Det er to punkter om forenkling af kommunernes indberetningspligt til Børne- og Undervisningsministeriets dagtilbudsportal om enkelte daginstitutioners personaletal, som har fået forældre, pædagoger og politikere på stikkerne.

Siden årsskiftet har ministeriet offentliggjort opgørelser, der sætter tal på antallet af pædagoger og medhjælpere per barn for hver enkelt vuggestue og børnehave. Det var en del af den politiske aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, der trådte i kraft 1. januar 2024.

Men KL's aftale med regeringen betyder, at opgørelserne over normeringer på institutionsniveau droppes. Fremover vil kommunerne ifølge DR Nyheder kun skulle indberette antallet af hænder som et samlet gennemsnit for den enkelte kommune.

Det vækker harme hos Forældrenes Landsorganisation (FOLA). Forældreformand Signe Nielsen siger til DR, at hun er "vanvittig chokeret" og "dybt skuffet".

"Nu skulle vi endelig have noget gennemsigtighed, hvor forældrene kunne vide, hvad de afleverede deres børn ind til, og så afskaffer de det bare," siger FOLA's formand.

Ikke et lovkrav

Med minimumsnormeringerne kræves, at der som minimum skal være en voksen til tre børn i vuggestuer og minimum en voksen til seks børn i børnehaver. Loven stiller dog kun krav om, at kommunerne overholder minimumsnormeringerne på kommuneniveau - ikke på de enkelte institutioner. Derfor mener KL, at indberetningerne af personaledata på institutionsniveau kan undværes.

"Regeringen har besluttet, at reglerne for minimumsnormeringer vil blive fastholdt på kommunalt niveau, så data på det enkelte dagtilbud er irrelevant og unødvendigt," står der i KL's præsentation af afbureaukratiseringsønsket.

Formanden for KL's Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), kalder opgørelsen på institutionsniveau for en "unødig administrativ opgave".

Den opfattelse deler formanden for pædagogernes fagforbund BUPL, Elisa Rimpler, imidlertid ikke.

"Det er vigtigt, at borgere, forældre og også politikere kan gennemskue, hvordan normeringerne ser ud. Og det kan man ikke, hvis opgørelserne ikke laves for de enkelte institutioner. Det her er en måde, hvorpå man lægger et røgslør hen over, hvordan det ser ud på den enkelte institution," siger hun til Ritzau.

Hun køber ikke argumentet om, at det er administrativt besværligt at lave opgørelserne.

"Det er data, man har i forvejen og ikke nogen kæmpestor administrativ opgave".

Intet forlig, men samråd på vej

SF's børneordfører, Astrid Carøe, er også stærkt utilfreds. Hun siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at "Socialdemokratiet svigter både børnene og den oprindelige aftale", og vil nu kalde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i samråd.

"Det er urimeligt at pakke det ind under frisættelse, når det i virkeligheden er ansvarsfraskrivelse," siger hun.

Til NB-Kommune oplyser Astrid Carøe, at aftalen om minimumsnormeringer, der blev indgået i sidste valgperiode, ikke er omfattet af et forlig. Derfor kan regeringen hurtigt begrænse kravet til kommunernes indberetninger af personaletal.

"Regeringen har jo deres flertal, men vi presser stadig på. Jeg har indkaldt til samråd, og så må vi se", skriver SF-ordføreren til NB-Kommune.

Flere af de andre afbureaukratiseringsforslag er forligsbelagte, hvilket betyder, at de først kan gennemføres i næste valgperiode, hvis et af partierne i forliget insisterer på at holde fast.

jn/ritzau