Der kommer et kvalitetshop på handicapområdet. Det står social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil fast på - trods kritiske bemærkninger fra borgmestre om netop denne retorik.

Da regeringen præsenterede sin rammeaftale på handicapområdet i torsdag i sidste uge, vurderede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at aftalen ville betyde et stort kvalitetshop.

"Efter min bedste overbevisning bliver det her et af de største kvalitetshop, man kommer til at opleve som handicappet," sagde hun til NB-Social.

Hun fortsatte:

"Jeg vil tro, når vi ser tilbage på det her om ti år, så vil det være mit bud, at vi aldrig har set så stor en kvalitetsfremgang."

Den udmelding faldt flere borgmestre for brystet. Hele 30 borgmestre har forholdt sig kritisk til udtalelsen.

Eksempelvis har Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen (S), skrevet følgende til NB-Økonomi:

“Socialministeren har med sin udlægning af aftalen om socialområdet skruet voldsomt op for de økonomiske forventninger til årets økonomiaftale mellem regeringen og KL."

Socialminister: Vi skal gå på to ben

Til et pressemøde i Social-, Bolig- og Ældreministeriet, hvor regeringen mandag præsenterede en aftale, der gennemfører en række spareforslag fra Tranæs-udvalget, understregede ministeren, at der ville ske et kvalitetshop.

"Det hænger sådan sammen, at vi for eksempel på botilbudsområdet har haft en relativ marginal stigning i antallet af borgere og en kæmpe stigning i priserne. De stigninger, der er i priserne, er et af de eneste steder, hvor der ikke er takster," siger hun til NB-Social på pressemødet.

Hun sammenligner det med uddannelsesområdet, hvor man præcist ved, hvad hver ekstra gymnasieelev koster.

"Kommer der flere mennesker med handicap, der har behov for hjælp, så fordi der ikke er fri prissætning, så skal vi både betale for hver enkelt ekstra borger - og så et prishop, der alene handler om, at lige pludselig er efterspørgslen steget, uden at vi har styr på priserne."

Derfor mener ministeren, vi står i en situation, hvor man kan gå på "begge ben samtidigt".

"Her kan det lade sig gøre at få fat om taksterne og sige, at vi skal have takster, som vi kender det fra sundheds- og skoleområdet, så vi har styr på prisudviklingen, samtidig med at vi så med specialeplanen går ind og laver, det som jeg kalder det største kvalitetsløft af området."

Specialeplanen skal blandt andet være med til at sikre, at borgeren får det rigtige tilbud første gang, så borgeren ikke falder ned igennem sikkerhedsnettet og ender i meget dyre tilbud.

Men vi kan se at udgifterne til området er steget med lidt over 6 milliarder siden 2018, hvor man ikke har gennemført forbedringer men bare fastholdet status quo. Hvordan kan man lave et kvalitetshop uden flere penge?

"I virkeligheden er det ret simpelthen. Det handler om, at vi har nogle tilbud liggende, som ligger alt for lavt på kvaliteten, og så har vi nogle tilbud, der ligger alt for højt på priserne, uden kvaliteten følger med. Derfor kan du gøre bevægelsen samtidig," siger ministeren og fortsætter:

"Det, der er grundkernen i det kompromis, der er indgået, er at gå på begge ben. Det vil sige på den ene side lave en specialeplan, som sørger for man får det rigtige specialiserede tilbud, hvor der er de rigtige socialpædagogiske kræfter tilstede. Det vil øge kvaliteten ganske markant, fordi sådan er det ikke i dag. Og så omvendt, at vi holder styr på prisudviklingen."

Ministeren hæfter sig ved, at kommunerne i dag skal forhandle botilbudspladser med andre kommuner og private aktører. Eftersom efterspørgslen er større end udbuddet, så sker der det, at priserne stiger uforholdsvis meget.

"Det er det eneste område af vores velfærdssamfund, hvor vi ikke har fast prissætning, og derfor kan tillade sig at tage den pris, man nu engang kan få for det. Derfor kommer kommunerne til at betale rigtig meget ekstra i forhold til det, som borgeren får ud af det," siger ministeren.

Hun hæfter sig ved, at mange borgere med handicap ikke kan mærke, at der er blevet brugt flere penge på området.