Regeringen og KL gennemfører nu 11 af Tranæs-udvalget anbefalinger.

Regeringen og KL gennemfører nu 11 af Tranæs-udvalget anbefalinger. - Foto: Christina Yoon

Regering og KL indgår delaftale: Nu bliver 11 Tranæs-forslag gennemført

Som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi har regeringen og KL netop præsenteret en ny socialpolitisk delaftale. Se her, hvilke af ekspertudvalgets forslag der er medtaget.

Udgivet: 06/05/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Regeringen og KL har mandag formiddag præsenteret en delaftale på det specialiserede socialområde, som gennemfører en række af Tranæs-udvalgets anbefalinger fra den endelige rapport.

Aftalen, der blev præsenteret af socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og KL-toppen, indeholder 11 tiltag, der skal øge det kommunale prioriteringsrum, skabe større tryghed og forudsigelighed for borgerne samt reducere udgifterne. Det skriver NB-Social.

Se indholdet af aftalen i en tabel nederst i artiklen.

Regeringen og KL er blandt andet enige om, at der skal igangsættes et arbejde for at se på nye rammer for etablering af offentlige botilbudspladser med fokus på borgere med særligt komplekse behov og udfordringer. Målet er et bedre udbud af botilbudspladser, så man bedre kan understøtte priserne. Derudover skal der også sættes gang i et arbejde, hvor der bliver set på et nyt takstsystem for sociale tilbud. Den nye takstmodel skal sikre gennemsigtighed i, hvad indsatser reelt koster og sikre sammenhæng på tværs af tilbud,

Flere af initiativerne kræver lovændringer og udboringer af konkrete modeller. Derfor vil regeringen og KL løbende følge op på arbejdet ved kvartalsvise møder. Læs den fulde aftale her.

Eksplosivt stigende udgifter

Det er ikke første gang, regeringen og KL følger op på Tranæs-udvalgets anbefalinger.

Regeringen og KL blev i forbindelse med økonomiaftalen for 2024 enige om at gennemføre en række økonomiske forslag fra Tranæs-udvalgets første delrapport. Det er den aftale, der nu bliver fulgt op på.

Udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med 6,3 milliarder fra 2018 til 2023. Tranæs-udvalget blev derfor nedsat for at komme med anbefalinger til en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på det specialiserede socialområde. Tilbage i april præsenterede udvalget sine endelige anbefalinger.

Regeringen og KL's aftale kommer i forlængelse af en større rammeaftale på handicapområdet, som regeringen præsenterede sammen med en række af Folketingets partier torsdag i sidste uge.

Sidst opdateret: 06/05/2024 - 13:11

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]