Fem år med store forskelle i de kommunale anlægsudgifter
Svømmehaller, børnehaver og ældreboliger har at dømme efter anlægsregnskaberne en væsentlig højere standard i nogle kommuner end i andre. Se her, hvor mange penge der er brugt på anlægsprojekter i din kommune.
Udgivet: 01/05/2024
I nogle kommuner kan borgerne glæde sig over et bredt udbud af idrætsfaciliteter, nybyggede skoler og plejecentre til de gamle, mens andre kommuner har svært ved at få lappet hullerne i vejene.
Det skriver NB-Økonomi, som har gennemgået de seneste fem års anlægsregnskaber på kommuneniveau.
Udgifterne i de kommuner, der bruger flest penge på anlægsprojekter, ligger fem til seks gange så højt som i de kommuner, der bruger færrest. De højeste udgiftsniveauer findes over hele landet, mens de laveste udgifter ligger særligt i yderkommunerne og på Fyn.
På grund af den samlede overfinansiering af kommunerne vil nogle kommuner ikke være begrænset af kassebeholdningen, når de tager stilling til nødvendigheden af nye anlægsprojekter, men kun af den aftalte anlægsramme. I andre kommuner er likviditeten blevet så lav, at de ikke behøver at bekymre sig om at støde imod anlægsloftet.
I kortet herunder kan du se det gennemsnitlige udgiftsniveau i de seneste fem år i din kommune.
Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, er det Fredericia Kommune, der de forgangne fem år har haft det højeste gennemsnitlige anlægsforbrug i forhold til folketallet - på 6.400 kroner per indbygger om året.
Også Albertslund, Høje-Taastrup, København, Brøndby, Gladsaxe og Billund samt Ærø og Læsø kommuner har brugt mere end 5.000 kroner per indbygger i gennemsnit.
Langeland Kommune har med ca. 1.250 kroner om året per indbygger haft landets laveste anlægsudgifter. Blandt kommuner, der har brugt under 2.250 kroner per indbygger, finder man Sorø, Norddjurs, Faxe, Odsherred, Assens, Greve, Brønderslev, Bornholm og Fanø.
Omkring halvdelen af kommunerne bruger mere af anlægsrammen end svarende til deres indbyggertal. Og når de øvrige kommuner ikke bruger tilsvarende mindre, resulterer det i gentagne overskridelser af anlægsloftet.
Herunder kan du se anlægsudgifterne sammenholdt med likviditeten ved udgangen af 2023.
Det skal bemærkes, at prisniveauet i bygge- og anlægsbranchen ligger væsentligt højere i dag end for fem år siden, så der fås altså mindre for pengene i 2023 end i 2019.
Sådan har vi gjort
Anlægsudgifterne er trukket fra Danmarks Statistiks tabel REGK11, afgrænset til hovedkonti 0 (inkl. ældreboliger) og 2-6 i løbende priser for årene 2019-2023.
Der er herefter beregnet et gennemsnit og sat i forhold til folketallet pr. 1. januar 2023.
Likviditeten er hentet fra Kommunale Nøgletal og er ultimo 2023.
Sidst opdateret: 01/05/2024 - 09:27












































