I sidste uge tog Københavns Borgerrepræsentation stilling til, om stemmetærsklen på kommunens borgerforslagsordning, en forsøgsordning kaldet "københavnerforslag", skulle sænkes. Da forsøgsordningen blev vedtaget, blev det bestemt, at et københavnerforslag skulle have 5000 stemmetilslutninger, før det ville komme for borgerrepræsentationen.

Det er dog endnu ikke lykkedes nogen forslag at nå rådhussalen, og det har fået Socialdemokratiet og Enhedslisten til at foreslå, at færre behøver støtte borgerforslagene, før de når frem til politikerne.

Forvaltningen har indstillet, at kravet sænkes til 2.500 vælgertilslutninger, men så langt ønskede alle partier ikke gå ned. Radikale Venstre, SF og Venstre fremsatte et ændringsforslag om kun at sænke kravet til 4.000.

Skal have en chance

SF's Klaus Mygind indledte debatten med at motivere for partiets ændringsforslag:

"Vores udgangspunkt i forsøgsordningen har været, at stemmeforholdet passer med det, der er i Folketinget. Derfor kan vi også se, at det er en problemstilling, at der ikke har været nogen forslag, der er kommet igennem. Men vi synes, at det er en søgt løsning, fordi det kan have mange andre grunde, for eksempel hele informationen om københavnerforslag".

Hos Konservative er man begejstret for Københavnerforslag, som ifølge Morten Melchior er en unik mulighed for at kombinere borgerinddragelse med det repræsentative demokrati.

"Modsat andre tiltag: Borgerting, klimating og andre slags ting, der ofte ender som tomme snakkeklubber og dyre konsulentprojekter, har Københavnerforslaget potentialet til at blive en ægte målepind for byens tilstand", sagde han fra talerstolen og fortsatte:

"Vi skal give Københavnerforslaget en chance. En chance for at vise sit værd".

Det er risikoen for, at forsøgsordningen ikke når at komme i brug, før muligheden for at stille københavnerforslag udløber i juli, der fyldte hos Socialdemokratiet.

"Det er sjældent at jeg siger det her, men vi synes, at man skal følge et godt eksempel fra en af vores jyske byer, nemlig Aarhus, hvor man har sat stemmetærsklen efter cirka en halv procent af de stemmeberettigede. Det er også derfor, at vi er landet på 2.500, så man faktisk kan nå at se om det her har gang på jorden, og så kan vi revidere det igen, når det udløber til næste år", sagde Laura Rosenvinge (S) fra talerstolen.

Ved afstemningen mødte ændringsforslaget om 4.000 tilslutninger opbakning fra Venstre, SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, mens Socialdemokratiet, Enhedslisten, Konservative og Alternativet stemte imod. Det gav 18 for og 37 imod, og ændringsforslaget blev derfor ikke godkendt.

Det blev efterfølgende vedtaget uden afstemning, at stemmetærsklen fremadrettet halveres til 2.500.