Morten Winge vender tilbage til Hørsholm - denne gang som kommunaldirektør

Morten Winge vender tilbage til Hørsholm - denne gang som kommunaldirektør - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Gammel kending skal være kommunaldirektør i Hørsholm

Tidligere kommunaldirektør i Glostrup og Tårnby Morten Winge har overstået tænkepause og vender tilbage til Hørsholm Kommune, hvor han førhen var velfærdsdirektør.

Udgivet: 19/03/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Efter at Pernille Halberg Salamon fratrådte som kommunaldirektør i Hørsholm Kommune i januar, har byrådet enstemmigt besluttet, at det skal være Morten Winge, der overtager posten.

"Morten Winge har både de rette faglige og personlige kompetencer til at sikre, at Hørsholm Kommune fortsat udvikler sig til gavn for borgere, ansatte og politikere," skriver Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) i en pressemeddelelse på kommunens hjemmeside.

Det er ikke første gang, at Morten Winge prøver kræfter med et topjob i kommunen. Fra 2004 til 2012 var han først økonomichef og siden velfærdsdirektør i Hørsholm, før han skiftede til en stilling som kommunaldirektør i Glostrup Kommune. Han glæder sig over at 'komme hjem til Hørsholm'.

"Hørsholm Kommune har et stort potentiale og en størrelse, hvor der kan være et tæt og tillidsfuldt samarbejde både internt i organisationen, udad mod borgerne og i det politiske arbejde" skriver han.

Et års tænkepause

Efter syv år som kommunaldirektør i Glostrup skiftede Morten Winge til Tårnby Kommune, hvor han bestred samme stilling indtil april sidste år. Opsigelsen forklarede han med, at der var brug for en anden profil til at løfte kommunens økonomiske og organisatoriske udfordringer, og at han efter flere år på kommunale topposter ville tage sig en 'tænkepause'.

Med sin tiltrædelse som kommunaldirektør i Hørsholm 1. april når han at have haft et års pause fra kommunalt arbejde.

Fik du læst?

Kommunaldirektør siger op

Sidst opdateret: 19/03/2024 - 10:17

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]