Kommunerne tog en stor bid af kassebeholdningen i 2023

I løbet af 2023 blev størrelsen på kassebeholdningerne reduceret med over 20 procent i gennemsnit. Ikke siden finanskrisen er likviditeten faldet så meget på tværs af landets kommuner.

Udgivet: 19/03/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Nye nøgletal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at kommunerne har tæret på deres kassebeholdninger i 2023. Samlet set er likviditeten opgjort efter kassekreditreglen faldet med 20,7 procent på et år.

Kassebeholdningerne er reduceret fra 10.403 kroner per indbygger i ultimo december 2022 til 8.250 kroner per indbygger i ultimo '23.

Det er den største procentvise tilbagegang siden finanskrisen - og blot anden gang på ti år, at kommunernes samlede likviditet falder.

I 10 kommuner steg likviditeten pr. indbygger i 2023, mens den skrumpede i de øvrige 88.

Landets største kassebeholdning pr. indbygger har Københavns Kommune med 23.001 kroner pr. indbygger, mens Langeland Kommune ligger helt i bund med 409 kroner per indbygger ved årsskiftet.

Fik du læst?

Truende lav likviditet på Langeland: Kun ældrebolighenlæggelser forhindrer minus

Sidst opdateret: 19/03/2024 - 10:11

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]