Råderumsskabende initiativer og en flerårig besparelsesplan skal redde Langeland Kommunes økonomi. Det fremgår af en politisk resolution, der blev stemt igennem den 29. januar i kommunalbestyrelsen.

Den politiske resolution indgår som sidste punkt i en redegørelse, som kommunalbestyrelsen er blevet pålagt at indsende til Indenrigsministeriet, efter at kommunens likviditet per indbygger i 2023 faldt til under de kritiske 1.000 kroner per indbygger. Dengang var kommunens gennemsnitlige likviditet per indbygger på 920 kroner.

Ved årsskiftet, mere end et halvt år efter, ligger den på 412 kroner, og det er vel at mærke, hvis man medregner henlæggelser til ældreboliger. Renser man regnestykket for henlæggelserne, så er den reelle likviditet på omkring -399 kroner per indbygger efter kassekreditreglen.

Der er dog ikke kun dårlige økonomiske nyheder at hente fra Langeland. Ifølge kommunens prognose for den fremtidige likviditetsudvikling er det lykkedes at knække den nedadgående kurve i kølvandet på udbetalingen af midtvejsreguleringen i oktober.

"Lige nu holder vi prognosen, og vi har ikke fået signaler på, at det skulle ændre sig. Her i slutningen af februar måned går vi og kigger spændt efter regnskabet fra 2023. Ud fra de signaler, vi får fra det korrigerede budget, virker det, som om det holder", siger borgmester Tonni Hansen (SF) til NB-Kommune efter tirsdagens møde i økonomiudvalget, som hver måned får en grundig status fra alle kommunens administrative centre.

Et skønmaleri uden afsæt i virkeligheden

Selvom resolutionen nød bred opbakning i kommunalbestyrelsen, så var der alligevel en kritisk røst tilbage i januar. De Radikales Søren Ramsing kunne ikke godkende den, da han ikke mener, at den giver et retvisende billede.

"Der er for meget skønmaleri, og for lidt afsæt i den virkelige verden", lød den kontante dom fra kommunalbestyrelsesmedlemmet, der ikke mener, at kommunens økonomiske situation bliver tilstrækkeligt forklaret.

Ifølge Søren Ramsing ligger problematikken i, at redegørelsen bygger på et budget for 2024, som blev lavet sidste år - før kommunen udstedte ekstrabevillinger til ældreområdet for over 16 millioner kroner. Han mener også, man bør forholde sig til, at ældrebolighenlæggelserne, der er blevet medregnet i likviditeten, ikke er penge, som kommunen reelt har til rådighed.

Til NB-Kommune forklarer Tonni Hansen, at er det Indenrigsministeriet, der har bedt kommunen medregne henlæggelserne til ældreboligerne.

"I vores interne arbejde piller vi henlæggelserne ud. Her lokalt er vi mere optagede af, hvad den reelle likviditet er", forklarer han.

Og likviditeten efter kassekreditreglen var altså negativ ved årsskiftet, når man ser bort fra henlæggelserne.

På trods af kritikken understreger Søren Ramsing, at han ikke er i tvivl om, at kommunen kan arbejde sig ud af den økonomiske krise. Den tiltro deler han med Tonni Hansen:

"Der er nogle gode signaler. Og jeg er født optimist, så der skal meget til at spolere mit gode humør", siger borgmesteren.