Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, og Erik Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i DA, kommer nu med et fælles opråb til ekspertgruppen om, at ledige ogsp fremover slal høre hjemme i kommunerne.

Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, og Erik Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i DA, kommer nu med et fælles opråb til ekspertgruppen om, at ledige ogsp fremover slal høre hjemme i kommunerne. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Dansk Arbejdsgiverforening.

KL og DA kommer med fælles opfordring til ekspertgruppe om jobcentrene

KL og DA foreslår seks principper, som bør være rammen for fremtidens beskæftigelsessystem. Med principperne slår de to parter fast, at kommunerne ikke skal miste ansvaret for ledige, når jobcentrene nedlægges.

Udgivet: 18/03/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Få måneder før at ekspertgruppen præsenterer sine anbefalinger til en gennemgribende reform af beskæftigelsespolitikken, går Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) nu sammen for at sikre, at ledige også fremover vil høre hjemme i kommunerne.

Sammen lancerer de seks fælles grundprincipper for, hvordan fremtidens beskæftigelsessystem bør se ud.

Fakta

De seks grundprincipper er:

  • Ansvar for udførelse og ansvar for økonomi skal følges ad.

  • Det overordnede ansvar skal forankres hos én offentlig myndighed, som både har det økonomiske ansvar og ansvaret for at visitere de relevante personer.

  • Udførelsen af de konkrete indsatser kan ske hos forskellige operatører – for eksempel private aktører, a-kasser eller virksomheder.

  • Operatørerne skal honoreres efter deres resultater. Innovation og konkurrence mellem operatørerne fremmes ved at give ledige, som er visiteret til den type indsats, mulighed for selv at vælge blandt de kvalificerede operatører.

  • Kompleksitet og bureaukrati skal nedbringes gennem færre mål- og ydelsesgrupper. Der bør ske en markant reduktion i de mange proceskrav, som skaber unødigt mange målgrupper med forskelligt regelsæt.

  • AI-værktøjer skal i højere grad bruges som beslutningsstøtte og til identifikation af relevante indsatser. Der skal desuden udvikles flere digitale selvbetjeningsløsninger for virksomheder og borgere for eksempel ved brug af AI-teknologi. Lovgivning og andre regler skal udformes, så de er gennemskuelige og i størst muligt omfang kan administreres digitalt.

Principperne er ment som inspiration til det ekspertudvalg under ledelse af professor Claus Thustrup Kreiner, som i juni kommer med bud på, hvordan beskæftigelsessystemet kan blive både bedre og billigere.

KL og DA er enige om, at beskæftigelsessystemet skal yde virksomhederne service i form af formidling af medarbejdere og bidrage til at øge det effektive udbud af arbejdskraft særligt på områder, hvor der er mangel på medarbejdere. Samtidig skal ledige, og andre borgere der modtager en offentlig ydelse, understøttes i deres jobsøgning og gennem brug af de mest effektive initiativer få højere sandsynlighed for at komme i arbejde.

"I en tid, hvor vi både på kort og lang sigt kan se frem til alvorlig mangel på arbejdskraft, er det helt afgørende, at vi har et effektivt beskæftigelsessystem, som hjælper virksomhederne til at få de medarbejdere, som de har brug for. Det er også vigtigt for de ledige, at de hurtigst muligt kommer i job og bliver en del af arbejdsfællesskabet igen," siger Erik Simonsen, vicedirektør for beskæftigelse og arbejdskraft i DA, i en udtalelse.

Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, supplerer.

"Beskæftigelsessystemet har nu og i fremtiden en helt central rolle med at matche ledige med jobåbninger og sikre arbejdskraft til danske virksomheder. Kommunerne kender de ledige og bærer det økonomiske ansvar, ligesom de kender det lokale arbejdsmarked og har den primære erfaring med virksomhedskontakten. Derfor er der brug for at fastholde kommunerne som den centrale og ansvarlige aktør på beskæftigelsesområdet."

Sidst opdateret: 18/03/2024 - 12:26

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]