Ingen i Gladsaxe Byråd delte Danmarksdemokraternes ønske om at indføre et tøjkodeks, der skulle have til formål at forhindre, at politikere bærer beklædningsgenstande med reference til politiske sager.

”At man med en t-shirt eller et emblem, som ikke stikker ud og ikke er til gene for mødeafviklingen, tilkendegiver en politisk holdning, er ikke unaturligt for os. Vi er politikere med holdninger, som udtrykkes på mange forskellige måder”, sagde borgmester Trine Græse (S) på onsdagens byrådsmøde.

Hun slog fast, at byrådets forretningsorden efter hendes mening er tilstrækkelig til at dække ind, når hun som mødeleder ønsker at skride ind over for forstyrrende handlinger.

”Et byrådsmøde skal ikke være et show eller et teater. Der skal ikke stilles op med bannere, skilte, med mere, men det er allerede reguleret på betryggende måde i vores forretningsorden", sagde borgmesteren, som havde opbakning fra alle, der blandede sig i debatten.

"Jeg elsker provokatører", sagde Serdal Benli (SF).

”Selvfølgelig skal vi da ikke lave begrænsninger og et kodeks, hvor vi begynder at indskrænke vores demokrati og ytringsfrihed – særligt ikke fra folkets talerstol, som det her er. Det, mener jeg, er at gå den helt forkerte vej”, sagde Benli og sendte en hilsen til Radikales byrådsmedlem i Albertslund, der ved at trække i en t-shirt med Palæstinas flag trykt over brystet havde fået Susanne Damsgaard (DD) til at stille medlemsforslaget.

Da hun præsenterede sit ønske om at regulere beklædningen i byrådssalen, langede hun ud efter andre i salen, der havde politiske budskaber på tøjet.

"Jeg har kun hovedrysten til overs for de af mine byrådskolleger, som i dag provokativt har iklædt sig noget sådant tøj".

En af dem, der stod for skud med den bemærkning, var Trine Henriksen fra Enhedslisten. Hun var iklædt en hættetrøje med et billede af en vandmelon og teksten "This is not a watermelon". Frugten er et symbol på det palæstinensiske flag, som gennem historien har været forbudt i Israel, forklarede Trine Henriksen, som har svært ved at se det problematiske eller provokende i, at man giver udtryk for politiske holdninger med tøjet. Hun påpegede, at et tøjkodeks vil være svært at administrere.

"Hvis jeg har en St. Pauli-trøje (tysk fodboldklub, der ofte associeres med venstrefløjen, red.) på, er det så en politisk tilkendegivelse eller bare en fodboldtrøje", bemærkede Enhedslisten-medlemmet.

Ingen vareindkøb fra Israel

Tøjdebatten var ikke aftenens eneste i Gladsaxe Byråd med bånd til krigen mellem Israel og Hamas. Enhedslisten havde stillet flere spørgsmål til muligheden for at undgå indkøb af varer fra de ulovlige, israelske bosættelser på Vestbredden, som er opført i strid med FN's konventioner.

Borgmesteren svarede, at hverken kommunen eller indkøbsservice og -videncentret SKI er bekendt med, at kommunen køber varer fra bosættelserne eller Israel i generel forstand. Hun oplyste, at kommunen ikke er i stand til at skelne mellem om et produkt er dyrket/produceret i en ulovlig bosættelse eller andre steder i Israel.

"I Gladsaxe har vi ingen kontrakter med israelske firmaer, og vi er ikke bekendt med, at kommunen køber produkter produceret i Israel. Omvendt kan vi heller ikke udelukke, at der er få produkter, som via underleverandører leveres derfra", sagde Trine Græse, som mente, at ansvaret for at indlede en boykot bør ligge hos Folketinget.

"I lighed med de sanktionspakker, der blev vedtaget i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine, mener jeg, at det må være op til den danske regering at beslutte om krigen mellem Israel og Hamas og de ulovlige bosættelser skal have konsekvenser, herunder for offentlige indkøb", sagde borgmesteren.

Læs også: På dagsordenen eller ej? Kommuner har håndteret forslag om Gaza og Israel forskelligt