Efter flere eksempler på påståede fejl og mangler i Randers Kommunes håndtering af jordrensningsvirksomheden Nordic Wastes miljøtilladelser og kommunens tilsyn har direktionen besluttet at kigge indad.

Randers Kommune vil "evaluere processen med tildeling af miljøtilladelser og tilsyn", skrev kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt onsdag til Ritzau.

"Uanset hvordan evalueringen falder ud, har Nordic Waste ansvaret for, at driften af virksomhedens aktiviteter på forsvarlig vis skal leve op til de krav, der er i miljøtilladelserne," tilføjer han.

Her er fire eksempler på kritik, som er blevet rettet mod kommunen:

1) Skjulte tilsynsrapporter

Randers Kommune har ifølge DR ikke offentliggjort nogen tilsynsrapporter fra de 24 tilsynsbesøg, som kommunen har gennemført siden 2017 hos Nordic Waste. Kommuner er forpligtet til senest fire måneder efter tilsynsbesøget at publicere rapporten.

"Ja, kommunen er forpligtet til at uploade til DMA (Digital Miljøadministration, red.), det vil vi også gøre, og vi har ikke haft mulighed for at prioritere det endnu", skriver Randers Kommune til DR.

2) Manglende krav til fyldjord

Fagbladet Ingeniøren har indtil nu ledt forgæves efter geotekniske undersøgelser, der behandler risiko for jordskred og sætter rammerne for, hvordan jorden må fyldes på arealet i den tidligere lergrav. Mediet skriver, at det rådgivningsfirma, som har lavet flere geotekniske rapporter forud for fornyelser af miljøgodkendelser til Nordic Waste, alene har lavet undersøgelser, som skal bibringe viden om jordbundsforhold, men ikke projekteringer, der omhandler måder at håndtere fyldjord på.

At kommunen tilsyneladende ikke har lagt et loft over, hvor meget jord Nordic Waste måtte køre ind på sin grund, har Ellen Margrethe Basse, som er professor emerita ved Aarhus Universitet og ekspert i miljøret, betegnet som "en klokkeklar fejl".

"Det er fuldstændig grotesk. Men der er ikke noget i godkendelsen, der forhindrer det, for der er ikke en kapacitetsgrænse", sagde hun til dagbladet Information.

3) Fravær af VVM

Andre medier har sat fokus på, at kommunen fravalgte at lave en VVM i forbindelse med miljøgodkendelsen. Professor i miljøret på Københavns Universitet Peter Pagh har kaldt det "mærkeligt", at der blev givet en miljøgodkendelse i forbindelse med et udvidelsesønske fra Nordic Waste uden en VVM-undersøgelse.

"Kan det være rigtigt, at man kan etablere virksomheder, som modtager så store mængder affald, uden at man undersøger nærmere, hvilke miljøkonsekvenser det har", sagde han i sidste uge til TV2.

Denne beslutning forsvarer kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, som blandt andet pointerer, at det er uvist, om kommunen med en VVM ville have været i stand til at forudse jordskredsscenariet.

"Der er jo mange ting, man kan kigge tilbage på og sige, man måske skulle have gjort anderledes. Men der ligger jo en faglig vurdering på, om man synes, at det var hensigtsmæssigt at lave en VVM", siger kommunaldirektøren til TV2.

4) Upræcis information af byrådet

Flere byrådsmedlemmer mener, at Randers Kommune har sagt ét til byrådet og det stik modsatte til Nordic Waste om risiko for jordskred.

I et brev til virksomheden, sendt 21. december 2023, refererer Randers Kommune til, at kommunen har gjort Nordic Waste opmærksom på risikoen for jordskred, da miljøgodkendelsen blev behandlet i foråret.

"Som det er virksomheden Nordic Waste A/S bekendt, er der i området, hvor virksomheden er beliggende, som konsekvens af jordbund og geologi, en betydelig risiko for jordskred. Dette er virksomheden også blevet gjort opmærksom på i forbindelse med den nyeste miljøgodkendelse og har ved flere lejligheder anerkendt dette,« hedder det i brevet, som Jyllands-Posten beskriver.

Denne udlægning strider imod et svar, forvaltningen gav til byrådet 30. maj, efter at flere byrådspolitikere på et informationsmøde i februar havde spurgt ind til risikoen for jordskred.

"Forvaltningen har som del af udarbejdelsen af såvel den nuværende og kommende miljøgodkendelse og miljøvurdering foretaget en vurdering af risiko for jordskred. Det er vurderingen, at der ikke er risiko for jordskred, der kan påvirke omgivelserne", lød det i svaret.

På byrådsmødet 27. februar bragte Bjarne Overmark (Beboerlisten) også jordskred op i byrådssalen. Bjarne Overmark bebuder, at han vil rejse sagen om notatet over for forvaltningen.

"Det er jo en form for dobbelt speech, hvor man har spist byrådet af med idyl-notater. Det er da et stort problem, hvis man har forholdt noget over for byrådet", siger han til Jyllands-Posten.

Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt erkender i avisen, at sammenhængen mellem de to svar ser "lidt underligt ud".

"Det er ikke et fyldestgørende svar, og det er jo ikke et særligt præcist svar", siger han om notatet til byrådet.