Frida Valbjørn, Bjarne Overmark, Erik Bo Andersen og Anker Boje er blandt de byrådsmedlemmer, der bragte Nordic Waste på den politiske dagsorden i 2022 og i særdeleshed i foråret 2023. Borgmester Torben Hansen (th. på billedet fra statsministerbesøget) afviser, at kommunen ikke reagerede på byrådets bekymringer.

Frida Valbjørn, Bjarne Overmark, Erik Bo Andersen og Anker Boje er blandt de byrådsmedlemmer, der bragte Nordic Waste på den politiske dagsorden i 2022 og i særdeleshed i foråret 2023. Borgmester Torben Hansen (th. på billedet fra statsministerbesøget) afviser, at kommunen ikke reagerede på byrådets bekymringer.

Skuffelse over forvaltning og borgmester: Sådan spurgte byrødder ind til Nordic Waste

I maj skrev Randers Kommune i svar til skeptiske byrådsmedlemmer, at "det er vurderingen, at der ikke er risiko for jordskred, der kan påvirke omgivelserne". Siden 2022 har politikerne været usædvanligt aktive med spørgsmål og medlemsforslag knyttet til den nu konkursramte virksomhed.

Udgivet: 23/01/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Byrådspolitikerne i Randers Kommune har i 2022 og 2023 mere end en håndfuld gange stillet medlemsforslag og spørgsmål til Nordic Wastes aktiviteter. NB-Kommunes gennemgang af referater og bilag viser, at politikerne først og fremmest har fokuseret på udledninger af overfladevand, mens risikoen for jordskred fylder mindre, men dog blev bragt på banen af byrådsmedlemmer fra flere partier under et møde i februar 2023.

Første politiske behandling skete i starten af den nuværende byrådsperiode. Socialdemokraten Anker Boje bad i februar 2022 forvaltningen om at undersøge grunden på grund af bekymringer for drikkevandet og Alling Å, som han frygtede kunne blive forurenet af overfladevand. Kommunen udarbejdede herpå et notat om tilsynsproceduren og drikkevandsbeskyttelse.

Knap et år senere, i januar 2023, bragte Anker Boje problemet med overfladevand tilbage som en hastesag. Forvaltningen bekræftede, at store nedbørsmængder skabte problemer:

"Det kunne konstateres, at det var korrekt, at overfladevand er løbet ud fra Nordic Waste arealerne. Det er forvaltningens vurdering, at grunden til udsivningen af overfladevand til Alling Å er de store regnmængder, der er kommet på det seneste. Regnmængder, som betyder, at virksomhedens bundfældningsbassin, som er en del af deres renseanlæg, er blevet meget fyldt".

Bjarne Overmark anmodede i januar 2023 om at få sagen på byrådets dagsorden på baggrund af oplysninger om, at forurenet vand fra Nordic Waste løb ud i Alling Å. Hans medlemsforslag lød: "Randers Byråd agter at sørge for, at forurening/forgiftning af Alling å og Randers Fjord bliver stoppet."

Debatten mundede ud i, at borgmester Torben Hansen (S) stillede et ændringsforslag om, at der skulle laves et tillæg til miljøgodkendelsen, der fastsatte et krav om, at virksomheden ikke må aflede vand til åen - med tilføjelsen om, "at skulle der opstå forhold, hvor en udledning ikke kan forhindres, så skal virksomheden forinden opnå særskilt tilladelse hertil baseret på dokumenteret kvalitet af det vand, som ønskes udledt".

Frygt for skybrud

I marts bragte en bredere koalition af politikere vandudledningen på dagsordenen. Anker Boje (S), Bo Vestergaard (K), Frida Valbjørn (EL), Erik Bo Andersen (Østbroen), Bjarne Overmark (Beboerlisten) spurgte blandt andet ind til, hvad der ville ske, hvis Ølst-området blev ramt af et kraftig regn i stil med 2011-skybruddet, der skabte store oversvømmelser i København. "Hvordan kan det vand holdes på grunden?", spurgte kvintetten af politikere blandt andet.

Striben af spørgsmål fra politikerne blev besvaret i et notat, der er dateret 30. maj 2023. Notatet skulle anvendes frem mod byrådets behandling af en ny miljøgodkendelse med mere detaljerede krav til overfladevandet. Udkastet blev miljøgodkendelsen blev godkendt i byrådet 26. juni.

I det ni sider lange notat kan man læse, at politikerne på et informationsmøde, der blev afholdt 24. februar, havde bragt risikoen for jordskred på banen. I svaret skriver forvaltningen, at der ikke vurderes at være risiko for jordskred, og kommunen derfor ikke stiller krav hertil (se dokumentationen nederst).

Af notatet kan man også læse, at tre politikere i april spørger ind til et jordskred, der er observeret på grunden. Hertil svarer Randers Kommune

"Forvaltningen har fået oplyst af virksomheden, at de har geoteknikere på sagen. Det skal understreges, at der ikke er tilknyttet nogen risiko for forurening i forbindelse med lerskreddet".

Virkeligheden blev en helt anden

Spørgsmålene i februar blev stillet, efter politikerne havde fået flere tip, fortæller Erik Bo Andersen.

"Vi fik henvendelser fra lokale borgere og folk med tilknytning til firmaet, der var bekymrede. Derfor var det naturligt at spørge ind til. Jeg forventede da så, vi ville få svar, vi kunne stole på", siger han til TV2 Østjylland, inden han udtrykker frustration over, at kommunen tog så grueligt fejl angående risikoen for jordskred.

"Når vi spørger så konkret, og det viser sig, at virkeligheden blev en hel anden, end hvad forvaltningen forsikrede os om, så bliver jeg harm. Hvorfor får vi ikke sandheden?", siger byrådsmedlemmet fra lokallisten Østbroen.

Også Anker Boje (S) er frustreret over, at forvaltningen og borgmester Torben Hansen (S) ikke reagerede mere prompte og tog bekymringerne alvorligt, har han fortalt til DR.

"Jeg har personligt savnet opbakning. Alle de ting, jeg har fået at vide, har jeg lagt åbent frem for byrådet hver gang", siger Anker Boje, der også har manglet opbakning fra borgmesteren.

"Der synes jeg måske, at han har svigtet mig lidt", sagde Anker Boje i sidste uge til DR.

Absolut ikke sovet i timen

Om denne kritik fra partifællen, der i øvrigt har udfordret Torben Hansen i forhold til Socialdemokratiets spidskandidatur ved KV25, siger den siddende Randers-borgmester.

"Det må stå for Ankers egen regning. Den diskussion vil jeg ikke gå ind i. Dem, der har svigtet, er virksomheden. Nu står vi med en regning, som Nordic Waste skal betale. Og Nordic Wastes forsikringsselskab og ejeren har også et ansvar for det her", sagde Torben Hansen i P1 Morgen i sidste uge.

I radiointerviewet blev Torben Hansen spurgt direkte, om kommunen har "sovet i timen"

"Nej, det har vi absolut ikke. De har vel Danmarks skrappeste miljøtilladelse", sagde han med henvisning til Nordic Waste.

”Der ligger et ansvar på virksomheden. Det er simpelthen deres drift, der har gjort, at vi er dér, hvor vi står nu. (...) Der må være noget i opbygningen af jorddepotet, som ikke svarer til de geologiske rapporter. Det kan jeg ikke gøre mig klog på. Jeg kan bare konstatere, at vi nu står med et problem, som vi forsøger at løse af fulde kraft", sagde borgmesteren til DR-programmet, inden Nordic Waste blev begæret konkurs.

I en rapport, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, netop har offentliggjort, oplyses det ifølge DR, at der har været jordskredsaktiviteter på grunden siden 2021, og at det er deponeringen af jord, som er den primære årsag til jordskreddet.

Fik du læst?

Mette Frederiksen: Randers skal ikke stå alene med Nordic Waste-sag

DOKUMENTATION: Spørgsmål om jordskredsrisiko hos Nordic Waste

I et ni sider langt notat fra 30. maj 2023 besvarer Randers Kommunes forvaltning de spørgsmål som byrådsmedlemmer havde stillet i januar-maj 2023: Tre spørgsmål omhandler jordskred. De to første er stillet under et informationsmøde 24. februar, mens det sidste er stillet på mail i april af Bjarne Overmark (Beboerlisten), Anker Boje (S) og Frida Valbjørn (EL).

Spørgsmål (februar): Udover lerlagets tykkelse er der i miljøgodkendelsen foretaget en geologisk risikovurdering med henblik på jordskred?

Svar: Forvaltningen har som del af udarbejdelsen af såvel den nuværende og kommende miljøgodkendelse og miljøvurdering foretaget en vurdering af risiko for jordskred. Det er vurderingen, at der ikke er risiko for jordskred, der kan påvirke omgivelserne. Der stilles derfor ikke krav hertil. Vurderingen er baseret på følgende to forhold: 1) Virksomheden er meget bevidst om, at der er risiko for skred. Det er derfor, at de indarbejder microfiller i deres anlægsprojekter. 2) Der er stillet vilkår i godkendelsen om, at de skal opbygge deres anlæg så de reducerer risikoen for skred. Såfremt der opstår et skred, vil geologien betyde, at virksomheden rammes mens Ølst by ikke rammes. Virksomheden er derfor opmærksom på at minimere denne risiko. Skulle der ske skred, vil det ikke kunne påvirke borgerne.

Spørgsmål (februar): Hvorledes sikres der imod store jordskred ned mod Ølst by af den løse, porøse og til tider gennemvædede jord der placeres i den gamle lergrav af Nordic Waste?

Svar: Den nuværende og kommende godkendelse indeholder ikke krav til en sikring mod jordskred ned mod Ølst by. Det vurderes, at omgivelserne ikke kan blive påvirket af jordskred. Ølst by ligger desuden højere end vejen og engen, der omgiver virksomheden.

Spørgsmål (april): Ny udvikling i Nordic Waste-sagen. Her ses jordskred på grunden - dette er den gamle lerhald, der er dækket med jord. Nærmere vil følge på byrådsmødet.

Svar: I relation til de billeder, der viser lerskred inde på virksomheden, kan forvaltningen oplyse, at forvaltningen er bekendt med lerskreddet fra tilsyn på virksomheden. Det er leret under adgangsvejen til jordtippen, der har forskubbet sig som følge af grundens beskaffenhed af ren plastisk ler og en samtidig stor lastvognstrafik. Forvaltningen har fået oplyst af virksomheden, at de har geoteknikere på sagen. Det skal understreges, at der ikke er tilknyttet nogen risiko for forurening i forbindelse med lerskreddet.

Sidst opdateret: 24/01/2024 - 10:22

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]