På regnbuestuen spiser de voksne med vuggestue-børnene og skælder aldrig ud. På mælkebøttestuen spiser børn og voksne for sig, og der bliver skældt ud af og til.

Sådan kan stuerne i samme vuggestue være vidt forskellige i deres dagligdag. Faktisk er der målbar og signifikant forskel mellem den pædagogiske tilgang stuerne imellem i omkring hver tredje daginstitution, hvor man har børn mellem nul og to år.

Det fremgår af den nye grundige evaluering 'Kvalitet i dagtilbud'. Heri konkluderer forskerne:

"I 32 % af daginstitutionerne finder vi forskel i kvaliteten af de pædagogiske

læringsmiljøer mellem de to vurderede stuer, der medfører, at stuerne vurderes i forskellige kvalitetskategorier."

Og hvordan kan det så lade sig gøre, at stuer i samme vuggestue kan være så forskellige? Det har NB-Kommune spurgt professor Charlotte Ringsmose fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet om. Hun svarer:

"Det er udtryk for dårlig eller manglende ledelse, når der på den samme institution er signifikante kvalitetsforskelle stuer imellem."

Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL, har også lagt mærke til evalueringens konklusion.

"Som udgangspunkt er det ikke godt nok, når man i samme institution oplever signifikant forskel på kvaliteten stuer imellem," siger Eva Munck Immertreu til NB-Kommune.

Kommunerne har et stor uudnyttet potentiale

Charlotte Ringsmose har den holdning, at det dur ikke, at stuer i samme institution har markant forskellige faglige tilgange.

"Som leder kan man jo ikke bare lade personalet på de forskellige stuer køre hverdagen på sin stue efter forgodtbefindende. Der skal være en professionel tilgang, hvor den faglige ledelse gør, at man som pædagoger i en institution har en fælles forståelse af, hvordan tingene skal foregå," siger Charlotte Ringsmose.

Heldigvis er misforhold i ledelse noget, man kan gøre noget ved.

"Der er et stort uudnyttet potentiale i at gøre pædagogerne bedre gennem faglig ledelse. Jeg har ved selvsyn set, hvor meget insisteren på faglig ledelse kan flytte," fortæller Charlotte Ringsmose og uddyber:

"I et forsøg i København har vi set, at fokus på faglig ledelse har ført til 10-20 procents forbedringer på indikatorer som fysiske omgivelser, leg og relationer. Det betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale for forbedringer af dagtilbudskvalitet i landets kommuner og for at bevæge institutionskvalitet fra utilstrækkelig og tilstrækkelig kvalitet til god kvalitet."

Kritik af uddannelse

Charlotte Ringsmose oplever, at pædagogerne ikke altid er klædt godt nok på til jobbet.

"Jeg er til stadighed forundret over, hvor stor forskel der er mellem pædagoger i forhold til viden om børns udvikling og andre pædagogfaglige emner. Spændet er overraskende stort. Det peger i retning af, at man både på uddannelses-institutionerne og i de enkelte kommuner bliver nødt til at få mere viden og dialog om, hvordan man gør det bedst muligt pædagogfagligt," siger Charlotte Ringsmose.

Eva Munck Immertreu er ikke tilfreds med de uddannelser, som pædagogerne gennemgår:

"Pædagog-uddannelsen lider under dårlige taxametre, og det håber vi da meget på, der bliver rettet op på med tiden."

Mulige årsager

Der kan være nogle rammer i institutionerne, som gør det svært for lederne at holde øje med de enkelte stuer, påpeger Eva Munck Immertreu og siger:

"Hvis man som leder har skemalagte timer på for eksempel rød stue, ja, så kan det jo svært samtidig at have føling med, hvad der foregår på blå stue. Eller hvis du er leder for institutioner, som ligger på forskellige matrikler, kan det være svært at følge den daglige drift."

Forskerne i evalueringen 'Kvalitet dagtilbud' anslår, at der kan være mange grunde til, at stuer i samme institution kan have meget forskellig kvalitetsniveau. De skriver:

"Det kunne for eksempel være, at forhold som forskelle i kompetencer hos personalet, omfang og kvalitet af faglig ledelse og det kollegiale samarbejde har en betydning og kan variere fra stue til stue."