Når et barn fylder tre år skal kommunen sørge for, at barnets sproglige evner bliver testet. Det skal ske for at sikre, at "ingen børn med sproglige vanskeligheder overses."

Det anbefaler Reformkommissionen, som i går, onsdag, fremlagde en ny delrapport.

Reformkommissionen argumenterer for sin anbefaling om sprogtest af alle tre-årige ved at pege på, at mindreårige børn med sproglige udfordringer, viser sig senere i livet af have dårligere læsefærdigheder end andre børn. For eksempel viser en rapport udgivet af TrygFondens Børneforskningscenter, at der en sammenhæng mellem, hvor mange ord et barn på halvandet til to år har i sit ordforråd og barnets læsefærdigheder i 6. klasse - og karaktererne til afgangseksamenen i 9. klasse.

Meget store forskelle kommunerne imellem

Reformkommissionen vurderer, at for mange børn med ringe sprogkundskaber lades i stikken i forhold til at få den rette hjælp i kommunerne. Blandt andet gør kommissionen opmærksom på, at der er markante forskelle kommunerne imellem på, hvor stor en andel af før-skole-børn, der får vurderes deres sproglige evner. Kommissionen skriver:

"På landsplan blev lidt over halvdelen af alle børn i treårsalderen sprogvurderet i 2019 med Børne- og Undervisningsministeriets sprogvurderingsværktøj. Men det dækker over store variationer – fra under 20 procent i nogle kommuner til over 80 procent i andre."

Ifølge kommissionens data fra 2019 sprogvurderede kommuner som Langeland og Helsingør over 80 procent af børnene i tre til seks års alderen. De tilsvarende andele for Næstved og Solrød var under 20 procent. (Se kort nederst i artiklen)

Som beskrevet i NB-Kommune er der en ny helt ny rapport, som også viser, at der er meget store forskelle kommunerne imellem på, hvor sprogparate børn er ved skolestart. Klik på linket her og læs mere om det.

(Artiklen fortsætter efter kortet)

BUPL afviser anbefaling

For år tilbage - nærmere bestemt fra 2007 til 2010 - var der krav om obligatoriske sprogtest af alle treårige. Det krav blev dog droppet af et flertal i Folketinget, fordi man ville give kommunerne frihed til selv at bestemme, hvordan de ville løse opgaverne.

I 2017 var der ifølge DR igen polemik om sprogtest af små børn. Da meldte Kommunernes Landsforening ud, at KL går ind for obligatoriske sprogtest af børnehavebørn for at komme den sociale ulighed til livs.

Dengang i 2017 og nu afviser pædagogernes fagforbund BUPL imidlertid at genindføre obligatoriske sprogtest. BUPL argumenterer blandt andet med, at det vil være meget ressource-krævende, og at det er bedre, at pædagogerne bruger tid på at være sammen med børnene og foretage individuelle vurderinger, end at de skal teste alle børn.

"Det kommer til at koste rigtig mange ressourcer. Vi er for få i forvejen, og vi har for få ressourcer. Og så tænker jeg faktisk, at det, der er vigtigst er, at vi bruger vores tid ikke på at teste, men på at være sammen med børnene, så de kan få et godt sprog," siger formand for BUPL, Elisa Rimpler, til DR og fortsætter:

"Der var jo en grund til, at de obligatoriske test blev fjernet i 2010, og det er jo fordi, at det er en kæmpestor ressourcemæssig udskrivning i den enkelte daginstitution. Flere obligatorisk tests er jo helt omvendt af, hvad vi taler om for tiden. At vi skal sørge for, at der er plads til det faglige råderum."