61,9 procent af indvandre og efterkommere har et for svagt talesprog, når de starter i skole i Brønderslev Kommune. Det tal er 28,1 procent for Frederiksberg Kommune.

Der er således store forskelle på, hvor mange sprogudfordringer de enkelte kommuner står med, når ikke etnisk danske børn starter i skolen. Det skriver NB-Økonomi.

Det viser en ny analyse, der blev offentliggjort tirsdag af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.

I nordjyske Brønderslev Kommune mærker man udfordringen, og man har netop lavet en ny sprogstrategi, der skal gå længere tilbage end blot i skolen for at løse sprogvanskelighederne. Her arbejder man meget målrettet med forebyggende indsatser.

"Vi har børn med sproglige udfordringer, og vi har faktisk lige lavet nogle nye sprogstrategier netop for at arbejde mere målrettet med de her indsatser," siger Vibeke Post Madsen, der er direktør for børn og kultur i Brønderslev Kommune til NB-Økonomi. "Det kan være indsatser ude i dagtilbuddene, det er både i vores dagplejer og daginstitutioner."

Stigende andel visiteres direkte fra børnehaven

Varde Kommune er ikke en del af Indenrigsministeriets analysearbejde, men her oplever man konkret, at stigende udfordringer med sprogvanskeligheder presser kommunens økonomi.

"Der er flere børn, der har sprogvanskeligheder. Så vi ser noget nyt, at det er en stigende andel, der bliver visiteret direkte fra børnehaven. Det er faktisk omkring halvdelen af dem, der bliver visiteret - der bliver visiteret direkte fra børnehaven til specialtilbud," siger Mogens Pedersen, der er kommunaldirektør i Varde Kommune og tilføjer:

"Når man starter i folkeskolen, så skal man gerne være sprogligt klar til at være i folkeskolen. Der oplever vi, at der er flere børn med udenlandske forældre, som ikke har et funderet nok sprog. Det giver dem indlæringsmæssigt nogle vanskeligheder. Det kan også godt give dem nogle frustrationer, som kan gøre, at de bliver skubbet over mod specialskolen."

Vibeke Post Madsen fra Brønderslev Kommune forklarer, at der ud over forebyggende indsatser også skal sættes ind i selve skolerne, således at man efter endt folkeskole kan løfte børnene.

"Når vi ser på de karaktergennemsnit, vores elever går ud med, så viser andre undersøgelser, at vi løfter over evne kommunalt set," siger hun. "Så det kan godt være, at de kommer ind med sprogvanskeligheder, men mange går så ud uden. Der løfter vi vores folkeskolelever mere end forventet."

I nedenstående kort kan man både se de forventede og faktiske danske sprogkompetencer for de 52 kommuner, som er med i undersøgelsen, som børn med ikke etnisk dansk baggrund har ved skolestart på både talesprog og før-skriftsprog.